Subcategory poster

Risotto

Risotto – den varme, cremede risret med den friske smag – er en hverdagsfavorit for mange. Uanset hvor mange I bor hjemme hos dig, vil alle ved bordet formentlig mærke mundvandet løbe, når låget løftes af gryden.

RISOTTO - PERFEKT TIL AT PIFTE HVERDAGSMADEN OP

Det er ikke særlig svært at lave risotto, og det tager heller ikke lang tid. Tværtimod er det en nem og hurtig ret; det perfekte måltid, når der ikke er meget tid til madlavningen i en travl hverdag. Afhængigt af, hvilke ingredienser du blander i risottoen, og hvad du serverer risottoen sammen med, vælger du selv, om retten skal være en helt basic hverdagsret, eller en mere sofistikeret ret til når der kommer gæster på besøg.

Uanset om du skal lave risotto til et helt selskab eller blot til dig selv, finder du en risottoopskrift her på siden, der matcher dine ønsker. Vi har samlet vores bedste opskrifter på nem risotto.

RISOTTO FOR ENHVER SMAG

Risotto findes i mange udgaver og med varierende ingredienser. Kød, fisk eller grøntsager – mulighederne er mange. Du kan også variere, hvilken type bouillon eller fond, du bruger, og hvilken hvidvin, du tilsætter. Her finder du inspiration til, hvad du kan putte i din risotto, og hvad du kan servere risottoen sammen med.

· Kød – Er du én af dem, der er glad for kød, og synes at et måltid uden kød lyder som en halvkedelig snack? Så vil du elske denne opskrift på kalkunschnitzel med risotto og sprød skinke. Her får du både fjerkræ og svinekød i én og samme ret.

· Fisk – Frisk fisk emmer af sundhed og smager rigtig godt, også i en simrende risottogryde. Den fisk, du oftest finder i en risotto, er laks, og det er også tilfældet i denne opskrift på nem risotto med røget laks, purløg og citron.

· Enkel – Nogle gange er det enkle det bedste. Det, synes vi, gælder i dette tilfælde. Vores opskrift på cremet risotto med tomat og bacon er en favorit i mange hjem.

· Vegetar - Risotto er oprindeligt en vegetarret, men den kan sagtens piftes op med andre vegetariske ingredienser. Svampe er den ingrediens, som de fleste forbinder med risotto, og denne opskrift på risotto med svampe og spinat er nem at gå til.

· Anderledes – Til dig, der leder efter nye opskrifter på risotto, kan vi anbefale denne opskrift. Her er tale om en noget anderledes risotto, da den er lavet på boghvede, hvilket giver en anden konsistens og en skøn smag. Prøv vores opskrift på hasselnøddestegt skinkemignon med boghvederisotto og grillede auberginer her.
· Sund – Leder du efter en ret, der er ekstra sund og fyldt med grønne lækkerier? Så prøv denne opskrift på grøn perlespeltotto med sprød kålsalat og braiseret fennikel. Her er ikke tale om traditionel risotto som sådan, men retten er et lækkert alternativ, inspireret af den cremede risret.

HVOR STAMMER RISOTTO FRA?

Risotto stammer fra Italien, nærmere betegnet Norditalien. Har du én gang smagt en ægte italiensk risotto, er der stor sandsynlighed for, at du er faldet pladask for den umiddelbart enkle, men virkelig gode, mættende ret.

Hovedingrediensen i risotto er de særlige, rundkornede risottoris. Risene simrer længe i bouillon og eventuelt hvidvin, som risene optager smag fra. Risotto er dermed en langt mere smagsrig ret end for eksempel risengrød, som dine tanker måske bliver ledt hen imod. Desuden har risotto også en lidt mindre blød konsistens end risengrød. På den anden side er risotto langt mere cremet end almindelige, kogte ris. Når du laver risotto, handler det med andre ord om at ramme den helt rette konsistens, ligesom italienerne.

I Italien spiser man ofte risotto, som den er, og italienerne serverer retten som forret eller som tilbehør. Herhjemme er det normalt at servere risotto som hovedret, men i stedet for at spise den rent, mikser vi som regel retten med svampe, laks eller kød og friske krydderurter. Mange serverer risotto med friskrevet parmesan eller anden hård ost drysset på toppen – det giver en let saltet ostesmag og bidrager til en endnu mere cremet konsistens.

FÅ MADEN LEVERET TIL DØREN

Risotto er i sig selv en nem ret at lave, men får du leveret opskriften sammen med alle ingredienserne til din dør, er retten endnu nemmere at gå til. Dét er faktisk, hvad vi tilbyder hos RetNemt.dk. Vi leverer måltidskasser bestående af friske råvarer og nemme opskrifter til din adresse. Så behøver du ikke at finde på, hvad du skal lave til aftensmad, og du slipper samtidig for indkøbsturen. Nemt, ikke?