Kylling i karry

Kylling til aftensmad er altid en god ide. Det smager godt, er magert og nemt at tilberede, og så er det børnevenligt. Der findes flere forskellige måder at lave kylling i karry på, ikke mindst afhængigt af, hvor fedtfattig retten skal være. Kylling i karry er farvestrålende og eksotisk, og én ting er sikker – du skal være vild med karry, eftersom det er den mest gennemgående smag i retten.

VÆLG VORES KYLLING I KARRY-OPSKRIFT

Kylling karry åbner op for en verden af smagsvariationer. Den kan serveres som den helt simple, klassiske ret med hvide ris og en karrysauce, men den kan også sagtens få et lidt mere asiatisk twist, hvis du fx bruger kokosmælk og karrypasta. Uanset hvilken karrypasta du vælger at bruge, så indeholder det chili og er derfor i høj grad også med til at gøre retten spicy.

Hos RetNemt er vi vilde med nem kylling i karry, og derfor har vi udviklet og samlet nogle forskellige bud på den spændende ret lige her. Foretrækker du den klassiske udgave, så prøv vores opskrift på kylling i karry med mango. Denne ret indeholder simple ingredienser som hvidløg, bouillon og fløde, og den er utroligt populær hos ikke mindst børnefamilierne.
Det kan også være, du i aften føler for en lidt anderledes og mere asiatiskinspireret opskrift? I så fald skal du prøve vores Laos-udgave af kylling i karry. Denne udgave er lavet på kokosmælk, karrypasta og fiskesauce, hvilket resulterer i en unik og eksotisk smag. Vælger du en mild karrypasta (grøn), så kan retten uden problemer spises af de små i familien. Den grønne karrypasta vil bidrage til, at retten også bliver grøn. Så hvis du gerne vil sikre dig, at din kylling i karry er gul, som du kender den, så skal du bruge gul karrypasta.

KYLLING I KARRY SOM RISTAFFEL

Kylling i karry er simpelt, men stadig utrolig lækkert. Det er en ret, der kan varieres rigtig meget alt efter, hvad man kan lide. Mange vælger at lave retten som ristaffel. Det betyder, at du egentlig laver saucen relativt klassisk, men tilføjer grønsager, frugt og andre ting som topping ved siden af. Et eksempel på topping kan være mango i tern, ananas, forårsløg, ristede kokosflager, peanuts, rosiner, æbler i tern og alt det, du ellers kunne have lyst til at putte på.
Denne måde at lave kylling i karry på er især et hit, hvis du får gæster i weekenden. Det ser spændende og indbydende ud på middagsbordet, og så er det muligt for selv de kræsne at finde en kombination, de kan lide. Det der tager længst tid ved at lave kylling i karry på denne måde, er at snitte og skære de forskellige grønsager, men ellers er det utrolig nemt.

PRØV EN RET NEM OPSKRIFT

Der er ingen tvivl om, at kylling i karry er en sikker vinder hos både store og små. Og med de mange forskellige variationer af retten, så bliver det aldrig kedeligt. Derfor er vi meget glade for at kunne tilbyde nogle forskellige muligheder her på siden. Retten er nem at gå til, og der er hurtigt serveret lækker mad i en travl hverdag. Når du slipper for at bruge timevis på madlavningen, så får du automatisk mere tid til familien, og det er noget, vi ved, at de fleste børnefamilier sætter pris på.

Men det kan blive endnu nemmere! Vælger du nemlig at få vores måltidskasser leveret til døren, så slipper du også for al indkøbet og for at stå i kø i supermarkedet. Vi leverer alt det, du har brug for til aftensmaden lige til døren, og du behøver ikke være hjemme, når vi leverer. Vi sørger for, at maden holder sig frisk i timevis, så det ikke bliver dårligt, inden du når at komme hjem fra arbejde. Er du nysgerrig efter at vide mere om, hvad vi kan tilbyde, så tjek vores 12 retter hver uge. Vi er sikre på, at der nok skal være en ret, der matcher dig, dine behov og din personlige smag. Husk, at der ingen binding er, men at du kan tilmelde og framelde præcis så ofte, som du ønsker det.