Opskrifter med kylling

Kylling er populær aftensmad. Kylling er let at lave, kødet har en mild smag, og så er kylling ikke mindst noget, som (næsten) alle kan li’, store som små. Almindelig kyllingefilet, der er stegt på en pande, kan dog blive en noget triviel omgang, hvis det er den samme måde, du tilbereder det på hver gang.

HOVEDINGREDIENS I ORIENTALSKE RETTER

Kylling, uanset om det er fileter, lår eller en hel kylling, du har i hænde, kan varieres i det uendelige. Kyllingeretter gør sig i det hele taget supergodt som hverdagsretter, men kan naturligvis bruges til en finere gæstemiddag, hvor ambitionsniveauet er noget højere og tiden er til gastronomiske udfoldelser.

Hvis eksotiske retter, der stammer fra spændende, fjerne lande, er noget, I er vilde med derhjemme, findes der et væld af lækre opskrifter, så du kan lave retterne derhjemme i dit eget køkken. Kylling er netop et af de fødevarer, der går igen som hovedingrediens i de orientalske køkkener.

THAILANDSK MAD MED KYLLING

Det gælder fx i det thailandske køkken, hvor kylling ofte er akkompagneret med stærke krydderier som karry og chili, og herudover typisk lavet med kokosmælk og med nudler til. Se bare denne opskrift på kylling med thaikylling, nudler og peanuts.

DET MELLEMØSTLIGE KØKKEN

En anden orientalsk ret, der er inspireret af de mellemøstlige himmelstrøg, kan du lave i form af grillet kyllingekebab. Server det gyros-krydrede kyllingekebab i tortillaer og med hummus, den mellemøstlige og populære specialitet.

FEDTFATTIG OG PROTEINRIG KYLLING

Kylling er både fedtfattig, hvis man vælger fx vælger de magre dele af kyllingen som fileter af kyllingebryst eller kyllingeinderfilet og fyldt med proteiner, hvorfor retter med kylling er et godt valg i det sunde køkken og til dig, der gerne vil have et sundt alternativ til aftensmaden. Kylling, fx i strimler, fungerer supergodt som fyld i en salat, se bare denne kyllingesalat med mango og spidskål.
Kylling gør det generelt godt i salater, hvilket kan ses med de mange opskrifter på netop kyllingesalat, som vi har her i vores store opskriftsunivers. Der er nemlig ingen, der har sagt, at hverken salater eller det at lave sundt, skal være kedeligt. Et bud på en lækker salat med kylling er denne med kyllingebryst, pære og cheddartern, der ikke bare smager godt, men som også er meget nem og hurtig at lave.

KYLLINGEKLASSIKERE, SOM VI ELSKER

Når det kommer til opskrifter med kylling, findes der mange velkendte klassikere, som de fleste er vilde med. Et af dem er kylling i karry, som der findes mange varianter af. Alt afhængig af de øvrige ingredienser i retten og ikke mindst hvilken slags karry, du bruger, kan der skrues op og ned for styrken alt efter temperament og smagspræferencer. I samme boldgade findes Kylling tikka masala, en klassisk indisk ret, der serveres med naanbrød, hvor kyllingen også kommer til sin ret.