Tilgængelighed på Retnemt.dk

Om denne side

På denne side kan du læse, hvordan Retnemt.dk lever op til kravene i lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (lov nr. 801 af 7. juni 2022, "tilgængelighedsloven"), som gennemfører EU's tilgængelighedsdirektiv (2019/882).

Retnemt.dk drives af Cheffelo Denmark ApS, Ole Rømers Vej 4, 3000 Helsingør, CVR-nr. 27768245.

Redegørelsen omfatter retnemt.dk og vores mobilapps til iOS og Android, herunder alle digitale trin, der kan føre til et køb:

  • forside
  • menu og søgning
  • bestillingsflow
  • kurv
  • betaling
  • log-ind

Generel beskrivelse af tjenesten

Retnemt.dk er en e-handelstjeneste, hvor du kan bestille måltidskasser og dagligvarer med levering til døren. Via hjemmesiden og vores app kan du oprette et abonnement, vælge retter fra ugens menu, tilføje dagligvarer, ændre eller pause dine leveringer og administrere din konto og betaling.

En uddybende beskrivelse af tjenesten og vores betingelser findes på siderne Sådan virker Retnemt og Handelsbetingelser, hvor du også finder en vejledning i, hvordan tjenesten bruges.

Sådan arbejder vi med tilgængelighed

Vi arbejder ud fra retningslinjerne i Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1, niveau AA. Det betyder, at Retnemt.dk skal være:

  • Opfattelig — billeder, der formidler indhold, har beskrivende alt-tekster; rent dekorative billeder er markeret, så skærmlæsere springer dem over; vi arbejder på, at tekst og baggrund skal have tilstrækkelig farvekontrast; indholdet kan forstørres op til 200 % uden tab af funktionalitet.
  • Anvendelig — hjemmesiden, herunder menuvalg og bestillingsflow, skal kunne betjenes med tastatur alene; der er synlig fokusmarkering ved tastaturnavigation.
  • Forståelig — navigation og struktur er ensartet på tværs af sider; formularfelter har tydelige ledetekster, og fejlbeskeder forklarer, hvordan fejl rettes.
  • Robust — hjemmesiden fungerer i gængse browsere og er kompatibel med almindelige hjælpeteknologier, herunder skærmlæsere (fx VoiceOver, NVDA).

Sådan tester vi

Vi gennemgår løbende hjemmesiden og vores apps for at finde og udbedre tilgængelighedsproblemer. Arbejdet omfatter både automatiserede test og manuelle gennemgange med tastatur og skærmlæser. Tilgængeligheden følges op, i takt med at tjenesten videreudvikles.

Kendte begrænsninger

Vi har identificeret og prioriteret følgende tilgængelighedsproblemer og planlægger at udbedre dem inden for de kommende tolv måneder:

  • Prisen på nedsatte varer og visse statusbeskeder vises i en orangerød farve, der har for lav kontrast mod baggrunden. Det gælder blandt andet prismærkningen på siden for dagligvarer og åbningsstatus på siderne "Kontakt os" og "Kundeservice".
  • Et link på siden for dagligvarer har ingen tekst, der læses op af skærmlæsere.
  • Knappen "Slet konto" på siden "Personlige oplysninger" har for lav kontrast mellem tekst og baggrund.
  • På flere informationssider — blandt andet "Betingelser", "Persondatapolitik", "Ofte stillede spørgsmål", "Sådan virker Retnemt", "Kontakt os", "Favoritter", "Hvor vi leverer", "Anbefal en ven" og "Medlemsniveau" — springer overskriftsniveauerne et trin over. Det gør navigation med skærmlæser vanskeligere.

Listen bygger på automatiserede test af 39 sider, senest kørt den 14. august 2026, og på manuelle gennemgange. Automatiserede test opfanger ikke alle typer fejl, og vi opdaterer listen, efterhånden som vi finder og udbedrer flere. Vi gennemgår listen mindst hver sjette måned.

Hjælp og alternativer

Har du svært ved at bruge dele af tjenesten, kan vores kundeservice hjælpe dig: telefon 89 87 55 80 eller kundeservice@retnemt.dk.

Mundtligt format

Vores kundeservicemedarbejdere er uddannet til at besvare spørgsmål om tilgængelighed fra brugere. Du kan også ringe til kundeservice på 89 87 55 80 og få oplysningerne på denne side læst op.

Fandt du et tilgængelighedsproblem?

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du oplever indhold eller funktioner, som ikke er tilgængelige. Skriv til kundeservice@retnemt.dk med emnet "Tilgængelighed". Vi bestræber os på at svare inden for 5 hverdage.

Kontrolmyndighed

Erhvervsstyrelsen fører kontrol med, at tjenester lever op til tilgængelighedsloven. Hvis du mener, at Retnemt.dk ikke lever op til kravene, og du ikke oplever, at vi håndterer din henvendelse, kan du kontakte Erhvervsstyrelsen, www.erhvervsstyrelsen.dk.

Denne redegørelse er udarbejdet den 14. august 2026 og senest opdateret den 14. august 2026.