Hvidløgsmarineret flanksteak med pommes gurkemeje
35
Laktosefri
4 dages holdbarhed

Hvidløgsmarineret flanksteak med pommes gurkemeje

Slagterens flanksteak i lækker hvidløgsmarinade lige klar til grillen, serveret med sprøde pommes gurkemeje, aioli og en frisk salat - det er fantastisk lækkert. Perfekt til en nem grillaften!

Ingredienser

Allergener
  • Æg,
  • gluten,
  • svovldioxid,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Mel
  • Salt
  • Peber

Det skal du bruge

Kartofler
400 g
Gurkemeje
2 tsk
Chilipulver
¼ tsk
Salatmix Napolitana
100 g
Radiser
50 g
Agurk
½ stk
Forårsløg
1 stk
Spirer
20 g
Hvidløgsmarineret flanksteak
300 g
Æbleeddike (Svovldioxid)
1 spsk
Honning
1 spsk
Aioli (Æg)
50 pakke
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 678 kcal
  • Fedt 36 g
  • Kulhydrater 50 g
  • Protein 38 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd grillen og tænd ovnen på 220 grader varmluft. Skræl kartofler og skær dem i mindre stykker.
  2. Bland 2 tsk gurkemeje, ¼ tsk chilipulver, 1 spsk hvedemel, ½ tsk salt og ¼ tsk peber i en frostpose og hæld kartoffelstykkerne i. Ryst posen godt, så krydderiblandingen fordeles godt om kartoflerne.
  3. Læg kartoflerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i den varme ovn ca. 20-25 min.
  4. Skyl salaten og dryp den godt af evt. i et viskestykke. Skyl radiser og agurk og skær dem i tynde skiver. Skær forårsløg i tynde ringe. Skyl ærteskud/spirer.
  5. Grill/steg flanksteaken 1 min. på hver side ved direkte/høj varme, skru ned til middel varme/grill den videre på indirekte varme 6-7 min. på hver side.
  6. Når saften stiger igennem kødet, er den klar til at blive vendt. Tag den af, når det sker på den anden side.
  7. Bland salat, radiser, agurk, forårsløg og ærteskud/spirer i en skål. Rør 1 spsk eddike og 1 spsk honning med lidt salt og peber og hæld over salaten.
  8. Skær flanksteaken på den smalle led i ca. 1 cm tykke skiver og servér med kartofler, salat og aioli.