Misomarinerede wokstrimler med nudler og grønt
20-30
5 dages holdbarhed

Misomarinerede wokstrimler med nudler og grønt

Japansk inspireret ret med miso, soja, chilisauce og sesamolie. Wokstrimlerne laves med kål, gulerødder og peberfrugt og serveres med nudler i en skøn og hurtig wokret.

Ingredienser

Allergener
  • Gluten,
  • soja,
  • sesamfrø,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber

Det skal du bruge

Nudler (Gluten, Hvede)
125 g
Sesamolie (Soja, Sesamfrø)
½ spsk
Sojasauce (Gluten, Soja, Hvede)
1½+1½ spsk
Misopasta (Soja)
¾+¾ spsk
Sambal oelek
½+½ tsk
Strimler af oksekød
300 g
Savoykål
⅓ stk
Gulerod
2 stk
Rød peber
1 stk
Honning
1 tsk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 665 kcal
  • Fedt 21 g
  • Kulhydrater 74 g
  • Protein 45 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Nudler: Bring en gryde med rigeligt letsaltet vand i kog. Kog nudlerne efter anvisning på pakken. Hæld nudlerne i en sigte og skyl hurtigt med koldt vand.
  2. Marinade: Bland sesamolie med halvdelen af soja, misopasta og sambal oelek. Vend kødet godt rundt i marinaden og lad det stå til det skal steges.
  3. Savoykål: Fjern de yderste kålblade og snit resten af kålen fint. Skyl den og dræn den godt.
  4. Grønt: Skræl gulerødder, skær dem i tynde skiver på tværs. Skyl peberfrugt, fjern kerner og skær i tynde strimler.
  5. Wok: Varm en wokgryde eller dyb pande op ved høj varme og lynsteg kødet ca. 2 min. Tilsæt grønt og kål og lynsteg endnu 2-3 min. Kom resten af marinaden ved, steg et kort øjeblik og smag til med salt og peber.
  6. Misodip: Rør soja, miso og sambal oelek sammen og smag til med honning.
  7. Anret: Bland nudlerne med kød og grønsagerne. Servér straks med misodip til at dryppe over.