BBQ-kyllingekøller med broccolisalat og stegte kartofler
20-30
5 dages holdbarhed

BBQ-kyllingekøller med broccolisalat og stegte kartofler

Nem og lækker ret med sousvide tilberedte BBQ kyllingeunderlår, der blot skal grilles eller steges i ovnen sammen med kartoflerne. Retten serveres med en frisk broccolisalat.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • mælk,
  • sennep,
  • svovldioxid

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Sukker

Det skal du bruge

Kartofler
400 g
Salatost i kryddermarinade (Mælk, Laktose)
50 g
BBQ Kyllingekøller (Sennep)
600 g
Røget paprika
½ tsk
Broccoli
1 stk
Creme fraiche (Mælk, Laktose)
1 dl
Æbleeddike (Svovldioxid)
¾ spsk
Rødløg
½ stk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 862 kcal
  • Fedt 45 g
  • Kulhydrater 49 g
  • Protein 66 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd grillen, hvis du ønsker at tilberede retten på grill. Ellers tænd ovnen og varm op til 200°C (Varmluft).
  2. Stegte kartofler: Bland kartoflerne med lidt af olien fra salatosten og krydr med salt og peber. Grill: Læg dem i en alubakke eller pak dem i 2 pakker med dobbelt stanniol og grill på direkte varme under låg ca. 20-25 min. Hold øje med dem, da temperaturen kan variere meget. Ovn: Fordel dem på en bageplade med bagepapir og bag dem ca. 20 min.
  3. BBQ-kyllingkøller: Krydr kyllingen med røget paprika Grill: Læg dem i en foliebakke eller på staniol og grill 15 min. sammen med kartoflerne på direkte varme. Ovn: Kom dem i ovnen sammen med kartoflerne, når der er 15 min tilbage af tilberedningen og skru op på 220°C.
  4. Broccoli: Del broccolien i mindre buketter og læg dem i en skål TIP: Brug gerne stokken på broccolien. Kog vand og hæld over broccolien og lad det trække 5 min. Hæld vandet fra.
  5. Dressing: Rør creme fraiche med æbleeddike, ½ tsk sukker, lidt salt og peber. Smag den evt. til med lidt ekstra sukker.
  6. Broccolisalat: Pil og hak løg fint. Bland løg og broccoli med dressingen.
  7. Hæld resten af væden fra osten og fordel osten over de stegte kartofler. Servér kyllingekøller med kartofler og broccolisalat.