Familie laver mad

Smarte tips om hverdagsmad til børnefamilier

Hverdagen i en børnefamilie er ofte tempofyldt. Efter børnehave, skole, arbejde og fritidsaktiviteter skal der findes overskud til at servere gode og nærende aftensmåltider. Det er nemmere sagt end gjort. Synes du også, at det kan være svært at få hverdagspuslespillet til at gå op? Bare rolig! Her kan du finde masser af inspiration til nem aftensmad til børnefamilier.

God hverdagsmad til børnefamilier

Hvad er definitionen på simpel hverdagsmad til børn? Den skal selvfølgelig værdsættes af alle og samtidig være hurtig at tilberede på hverdagsaftener, hvor børnene er sultne og utålmodige. Det allerbedste er faktisk, hvis maden bare kan passe sig selv i ovnen. Det er også en stor fordel, hvis måltidet kan tilbederes med råvarer, som du allerede har derhjemme. Med det i mente får du her fem bud på nem og god aftensmad til børnefamilier.

1. Frikadeller kan varieres i det uendelige

Frikadeller er blandt mange børns favoritter. Ikke nok med at frikadeller er utroligt nemme og hurtige at lave. De er også utroligt nemme at variere. Brug blot forskellige ingredienser i farsen. Det giver din klassiske hverdagsmad et spændende twist. Prøv for eksempel at lave lækre, grønne deller med broccoli og quinoa serveret med en frisk spidskålssalat med hytteost, dild og citron. Retten giver masser af dejlig mæthed og ikke mindst grønt.

Frikadeller

2. Boller i karry er en sand familiefavorit

En anden mulighed, der er velegnet som hverdagsmad til børnefamilier er selvfølgelig boller i karry. Er tiden knap efter en lang arbejdsdag, kan du med fordel lave en gang boller i karry med et frisk pift af æblestykker. Så er maden klar i løbet af ingen tid. Hvis der er mere tid til at udforske madlavningen foreslår vi at variere den danske klassiker på asiatisk manér, med kokosmælk og forårsløg. Det vil helt sikkert imponere både store og små.

Boller i karry

3. Pastaretter er den perfekte hverdagsmad

Spaghetti bolognese, lasagna, fettuccine, pastasalat og andre pastaretter er alle gode eksempler på nem og god hverdagsmad til børnefamilier. Du har sikkert allerede pasta liggende i køkkenskuffen, uanset om det er pastaskruer, penne eller noget helt tredje. Pastaretter kan varieres i det uendelige alt efter børnenes præferencer og hvilke andre ingredienser, du har derhjemme. Til en god cremet pastaret behøver du nærmest kun lidt madlavningsfløde, kylling, krydderier - og selvfølgelig pasta. Sådanne retter kræver minimal tid i køkkenet og giver dig og din familie mere tid til hinanden.

Opskrift på pastaret

4. Brændende kærlighed - lav en klassiker med et twist

Skal det gå hurtigt med maden, kan du med fordel lave brændende kærlighed. Brændende kærlighed er et hit hos både store og små. Du kan med fordel pifte den klassiske kartoffelmos op med et grønt twist. Lav for eksempel en lækker kartoffel-rodfrugtmos eller en kartoffel-broccolimos toppet med ristet kålmix, porre og valnødder og sprøde pancettatern. Efter en halv time kan hele familien nyde et lækkert og velsmagende måltid.

Ret med kartoffelmos

5. Burger giver rig mulighed for variation

Alle elsker en god burger. Ganske vist er den version, man får på farten fra den lokale burgerbar, uden tvivl god. Men vi vil vove at påstå, at den bedste bruger er den, man selv laver derhjemme. Der er uendeligt mange måder at lave en god burger på, uanset om man er til den klassiske udgave med hakkebøf eller en alternativ udgave. Du kan for eksempel lave eller en klassisk grillet burger med hummus og ovnkartofler. Er du til fisk, kan du prøve en lidt anderledes burger med "fiskebøf" og karrymayonnaise. Når du laver brugeren selv kan du få den lige præcis, som du gerne vil have den.

Opskrift på burger

Vil du have mere inspiration til nem hverdagsmad til børnefamilier? På vores hjemmeside finder du et hav af familievenlige opskrifter - perfekt til børnefamilien, der vil have mere madglæde i hverdagen.

Se vores store udvalg af familievenlige opskrifter