30-40
Laktosefri
Glutenfri
5 dages holdbarhed
Grillstegt laks med citronglaserede rodfrugter
Lækre laksefileter stegt på grillpande, serveres på en bund af stegte rodfrugter med små kartofler.
Ingredienser
2 pers
Allergener
- Fisk,
- selleri
Basisvarerne kan indeholde andre allergener
Basisvarer
- Salt
- Peber
- Sukker
- Olie
Det skal du bruge
Kartofler
400 g
Knoldselleri (Selleri)
¼ stk
Gulerod
2 stk
Pastinak/persillerod
150 g
Citron
½ stk
Laksefilet u. skind (har været frosset) (Fisk)
2 stk
Bredbladet persille
½ drys
Ernæringsberegning (pr. portion)
- Energi 574 kcal
- Fedt 25 g
- Kulhydrater 52 g
- Protein 35 g
Oplysninger om allergener
Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.
Sådan gør du
Tip fra kokken:
Opbevar fisk ved 2°C. For den bedste smagsoplevelse anbefaler vi, at retten spises som en af de første.
- Tænd grillen, hvis du ønsker at tilberede retten på grill.
- Kog kartoflerne i letsaltet vand i 20 min. til de slipper, når man stikker i dem.
- Citronglaserede rodfrugter: Skræl alle rodfrugterne og skær dem i store tern. Skær citron i tykke skiver. Pande: Varm olie op på en (grill)pande og steg citronskiverne til de er gyldne. Tilsæt rodfrugterne og vend dem ofte, så de bliver stegt på alle sider uden at de bliver brune ca. 10 min. i alt. Grill: Læg citron på direkte varme på grillen og steg til den får farve. Læg rodfrugterne i en alu-bakke og vend med lidt olie. Steg til de er møre og vend jævnligt.
- Grillet laks: Steg laksen på en varm (grill)pande i ca. 6-8 min. eller på grillen på direkte varme. Krydr med salt og peber.
- Skyl og hak persille. Tilsæt 1 tsk sukker, persille og 1 dl vand til rodfrugterne og kog i 2 min. Smag til med salt og peber.
- Servér den grillstegte laks med citronglaserede rodfrugter og kogte kartofler.