Feijoada - Brasiliansk gryderet
30-40
Mad til 2 dage
5 dages holdbarhed

Feijoada - Brasiliansk gryderet

Her får du ingredienser til at lave en dobbeltportion af den traditionelle gryderet feijoada, der i dag bliver betragtet som nationalretten i Brasilien. Her i vores version med wokstrimler af skinkeinderlår, kidneybønner og forskellige grøntsager.

Ingredienser

Allergener

    Basisvarerne kan indeholde andre allergener

    Basisvarer

    • Olie
    • Salt
    • Peber

    Det skal du bruge

    Fuldkornsris
    135 g
    Sorte ris
    125 g
    Løg
    1 stk
    Hvidløg
    2 fed
    Rød peber
    2 stk
    Champignon
    250 g
    Strimler af skinkeinderlår
    600 g
    Hakkede tomater
    1 dåse
    Røget paprika
    1 tsk
    Oksebouillon
    1 pose
    Kidneybønner
    1 dåse
    Kruspersille
    1 pakke
    Ernæringsberegning (pr. portion)
    • Energi 573 kcal
    • Fedt 7 g
    • Kulhydrater 77 g
    • Protein 50 g
    Oplysninger om allergener

    Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

    Sådan gør du

    1. Ris: Kom begge slags ris i en gryde med 5 dl vand og lidt salt. Kog med låg i 30 min. Sluk og lad det trække til resten af retten er færdig. Hæld evt. det overskydende vand fra til sidst. 
    2. Grøntsager: Pil og hak løg fint og pres hvidløg. Skyl peberfrugt og skær i strimler. Rens champignon og hak dem fint TIP: Du kan bruge en æggedeler til at hakke champignonerne.
    3. Feijoada: Varm lidt olie op i en gryde og brun kødet ved høj varme. Tilsæt grøntsagerne og rør godt rundt. Tilføj hakkede tomater, paprika, bouillon og 1½ dl vand og rør godt sammen. Smag til med peber - vent med at tilsætte salt, da bouillonen indeholder salt. Skru ned til middel/lav varme og lad retten simre under låg.
    4. Tag låget af, når der er 8 min. tilbage af risenes tilberedningstid. Hæld væden fra bønnerne og tilsæt til retten. Tilsæt lidt mere vand, hvis du vil have en tyndere konsistens. Smag til.
    5. Anret: Skyl og hak halvdelen af persillen og drys den over retten og servér med ris.
    6. Dag 2: Kom risene i Feijoada'en og varm det hele godt igennem i en gryde. Spæd op med lidt vand, hvis den er blevet for tyk. Skyl og hak imens resten af persillen.