Albondigas med chorizo og ris
30-40
5 dages holdbarhed

Albondigas med chorizo og ris

Spansk klassiker. Kødboller tilsmagt chorizo og røget paprika i fyldig tomatsauce, serveret med ris.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • æg,
  • gluten,
  • soja,
  • mælk,
  • svovldioxid,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Sukker
  • Mel

Det skal du bruge

Basmatiris
135 g
Løg
1 stk
Hvidløg
1+1 fed
Rød peber
1 stk
Bredbladet persille
½ pakke
Chorizo-pølse (Soja, Mælk, Laktose)
35 g
Hakket oksekød
300 g
Pasteuriseret æg (Æg)
1 bæger
Hvidvin (Svovldioxid)
¼+½ dl
Røget paprika
1+1 tsk
Paprika
1+1 tsk
Hakkede tomater
1 dåse
Timian/Rosmarin blanding
½ pose
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 741 kcal
  • Fedt 26 g
  • Kulhydrater 80 g
  • Protein 47 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Ris: Kog risene som anvist på posen.
  2. Grønt: Pil løg og hvidløg. Pres hvidløg og hak løg fint. Skyl persille og hak det groft. Fjern kerner fra peberfrugt og skær i mindre tern.
  3. Kødboller: Hak chorizoen meget fint. Bland oksekødet med lidt salt og peber og rør det sejt. Tilsæt 1 spsk mel, æg, chorizo, ¼ dl hvidvin og halvdelen af hvidløg, løg, røget paprika og paprika. Rør det godt sammen og lav boller på størrelse med en femkrone. Varm en stegepande med lidt olivenolie og steg bollerne i ca. 5 min. Vend dem undervejs. Tag dem op på en tallerken.
  4. Tomatsauce: Kom lidt mere olivenolie på den samme pande. Steg resten af løg, hvidløg og peberfrugt et par min. uden det tager farve. Kom hvidvin ved og kog ned til det halve. Tilsæt tomater, begge slags paprika og timian/rosmarin og smag til med salt, peber og lidt sukker. Lad det simre 5 min. Kom kødbollerne i og kog videre under låg i 5-7 min.
  5. Anret: Drys persille over kødbollerne og servér med ris.