Confiteret and a la Peking med hoisin sauce
20-25
5 dages holdbarhed

Confiteret and a la Peking med hoisin sauce

Nu kan I hygge jer ved bordet med at lave disse rullede pandekager a la Peking. Mørt og lækkert andekød og sprøde grøntsager i de lune tortillas - smagt til med den klassiske kinesiske hoisin sauce. Du vælger selv hvor meget af fyldet, der skal i.

Ingredienser

Allergener
  • Gluten,
  • soja,
  • sesamfrø,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

    Det skal du bruge

    Confiteret andelår
    1½ stk
    Icebergsalat
    ⅓ stk
    Forårsløg
    1 stk
    Skoleagurk
    1 stk
    Gulerod
    2 stk
    Hoisinsauce (Gluten, Soja, Sesamfrø, Hvede)
    3½ spsk
    Tortilla-wrap (Gluten, Hvede)
    4 stk
    Ernæringsberegning (pr. portion)
    • Energi 1346 kcal
    • Fedt 102 g
    • Kulhydrater 69 g
    • Protein 37 g
    Oplysninger om allergener

    Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

    Sådan gør du

    1. Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Tag andekødet ud af emballagen, læg det i et ovnfast fad og sæt den i ovnen med det samme. Varm den i ovnen ca. 12 min.
    2. Skyl imens grøntsagerne. Snit salat fint i strimler og læg på et stort fad. Skær forårsløg i 5 cm stykker, lav tynde strimler på langs og læg på fadet med salat.
    3. Skær agurk i 5 cm stykker og del dem på langs i 1x1 cm tykke stave. Skræl gulerødder og del i 5 cm stykker og skær dem i tændstiktynde stave på langs. Læg agurk og gulerødder på fadet med salat.
    4. Hæld hoisinsauce op i en skål. Pak 4 tortillas ind i stanniol og lun dem med i ovnen de sidste 5 min. eller lun dem i microovn uden stanniol ca. 20 sek. pr stk, du kan sagtens lune flere ad gangen.
    5. Pil andekødet fra 1½ lår fra hinanden med en gaffel. Læg andekødet på fadet med grøntsager eller behold det i det ovnfaste fad. Sæt andekød, snittet grønt, tortilla og hoisinsauce på bordet.
    6. Lad hver lave sin egen Peking wrap: Smør et tyndt lag hoisin sauce på en tortilla, læg grøntsager og lidt andekød på, fold og spis. Hvis du vil kan du dyppe den i lidt ekstra hoisinsauce.