Salat orange med confiteret andebryst og stegte kartofler
25-35
Laktosefri
Glutenfri
5 dages holdbarhed

Salat orange med confiteret andebryst og stegte kartofler

Skøn og anderledes salat med confiteret andebryst, stegte kartofler på sprød salat garneret med skiver af clementin eller appelsin og drys af vindruer og nødder - MUMS!

Ingredienser

Allergener
  • Nødder,
  • svovldioxid

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie

Det skal du bruge

Kartofler
400 g
Confiteret andebryst
1 stk
Rød balsamico (Svovldioxid)
1½ spsk
Clementin
1 stk
Vindruer
100 g
Kålmix
100 g
Hasselnødder (Nødder)
1 pose
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 1042 kcal
  • Fedt 83 g
  • Kulhydrater 50 g
  • Protein 24 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 220°C (Varmluft).
  2. Fordel kartoflerne på en bageplade med bagepapir, vend med lidt olie og drys med salt og peber. Steg dem sprøde i ovnen ca. 20 min.
  3. Tag andebrystet ud af emballagen, drys med lidt salt og peber og steg det i ovnen sammen med kartoflerne de sidste 15 min.
  4. Pisk balsamico med 2 spsk (oliven)olie og smag til med lidt salt og peber.
  5. Halvér druerne TIP: Spar tid og lad dem være hele i salaten. Skræl clementin og skær den i tynde skiver. Hæld evt. saft i dressingen. Hak hasselnødderne groft.
  6. Fordel kålmixen på et stort fad eller i en skål. Vend med de stegte kartofler. Skær andebrystet i tynde skiver på den korte led og fordel dem over salaten. Kom vindruer og clementinskiver i. Fordel dressingen over og top med hasselnødder.