Nøddepaneret skinkeschnitzel med blomkålscreme og ristet grønkål

Nøddepaneret skinkeschnitzel med blomkålscreme og ristet grønkål

30 min627 kcal pr. portion Holder 4 dage
Du får masser af smag i de lækre skinkeschnitzler paneret med hasselnøddeflager og nordafrikansk krydderi. Serveret med blomkålscreme, sprødristet grønkål og groft brød. Her er masser af grønt og mindre kød.
3.29
DelPrint
2 Personer

Det skal du bruge

½ stk blomkål
½ stk citron
20 g hasselnødder i flager
2 tsk ras el hanout
2 stk skinkeschnitzel
150 g grønkålsmix
2 stk brød

Du skal selv have

salt, olie, peber, smør

Fremgangsmåde

1
Skyl blomkålen, og del den i små buketter. Kog blomkålen i en gryde med ca. 3 dl vand i bunden i 10-12 minutter – den skal være mør, men må ikke koge for længe. GEM 1 dl kogevand og hæld resten fra.
2
Blend blomkål, 1 dl kogevand og 1 spsk smør til en rustik creme med en stavblender direkte i gryden. Smag cremen til med fintrevet skal af ½ citron, salt og peber.
3
Bland hasselnøddeflager med 2 tsk krydderiblanding på en tallerken, og vend skinkeschnitzlerne godt rundt i blandingen.
4
Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Læg bagepapir på en bagerist eller bageplade og fordel 150 g grønkål i et lag og vend med lidt olie og bag kålen 3-4 minutter i ovnen. Hold øje så de ikke får for meget. Krydr med lidt salt. Lun brødene sammen med kålen eller på brødristeren.
5
Steg imens de panerede schnitzler på en varm pande med 1 spsk olie i 1½-2 minutter på hver side, til de er netop gennemstegte.
6
Anret blomkålscremen på tallerkener, læg de nøddepanerede schnitzler oven på, og drys med den sprøde grønkål og server med lunt brød.

Næringsindhold

Energi pr. portion: 2624 kJ/ 627 kcal
Inhold
Pr. portion
Fedt
34.12 g
heraf mættede fedtsyrer
7.17 g
Kulhydrat
41.77 g
heraf sukkerarter
8.17 g
Protein
38.23 g
Salt
1.49 g
Kostfibre
14.44 g

Allergener

Gluten
Jordnødder
Nødder
Sesamfrø

Andre retter du måske kan lide