Kylling i rød karry med cashewnødder og ris
35-45
Laktosefri
Glutenfri
4 dages holdbarhed

Kylling i rød karry med cashewnødder og ris

En dejlig nem orientalsk ret med kylling. Der er styrke i retten fra den røde karry (indeholder spor af skaldyr) og spændende pift fra sesam tilsat sødme fra ananas og kokosmælk - og hertil knas fra cashewnødder.

Ingredienser

Allergener
  • Krebsdyr,
  • fisk,
  • nødder,
  • sesamfrø

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Olie

Det skal du bruge

Fuldkornsris
200 g
Kyllingebryst
280 g
Kokosmælk
2 dl
Rød karrypasta (Krebsdyr, Fisk)
1½ tsk
Rød peber
¾ stk
Koriander
1 drys
Sesamfrø (Sesamfrø)
1 spsk
Ananas i tern
100 g
Salte cashewnødder (Nødder)
35 g
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 932 kcal
  • Fedt 40 g
  • Kulhydrater 93 g
  • Protein 50 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Sæt ris over i 4 dl vand med lidt salt. Kog med låg i 30 min. Sluk og lad trække til resten af retten er færdig.
  2. Skær kyllingen i strimler. Varm ½ spsk olie op i en wok eller en dyb pande og steg kyllingestrimlerne til de er let gyldne. Tilsæt kokosmælk og karrypasta TIP: Reducér evt. mængden, da den er meget stærk, og vend det godt rundt.
  3. Rens peberfrugt og skær i stimler. Skyl, tør og hak koriander.
  4. Rist sesamfrø på en tør pande til de har taget let farve.
  5. Kom peberfrugt og ananas uden væde i wokken og varm kort igennem.
  6. Servér med ris og drys med cashewnødder, sesamfrø og koriander.