Nemme retter til aftensmad

Nemme retter til aftensmad

Nogle gange kan tanken om sund og varieret aftensmad føles overvældende, når den både skal varieres fra dag til dag og helst også gerne vække begejstring hos hele familien. Men god og velsmagende aftensmad kan se ud på mange forskellige måder og behøver slet ikke være svær at lave. Her er nogle simple tips til nem aftensmad, som hele familien vil synes godt om.

Nem aftensmad uden indkøb

Mange gange behøver du slet ikke drage ned i dagligvarebutikkerne for at lave hurtig og nem aftensmad. Ofte kan du bruge det, du allerede har liggende derhjemme i køkkenskufferne. Tørvarer som pasta, ris og bulgur kan nemt kombineres med forskelligt tilbehør, så måltidet passer til alle aldre og smagspræferencer. Basisvarer som for eksempel hakkede tomater, kokosmælk og kikærter er fremragende til brug i en nem gryderet. Eksperimenter gerne med forskellige krydderiblandinger og grøntsager for at give dine gamle favorit opskrifter et nyt og spændende twist. Vi anbefaler altid at have et udvalg af konserves derhjemme. De er guld værd, når du vil servere nem aftensmad for hele familien på nærmest ingen tid. De holder nemlig længe og ​​giver rig mulighed for både variation og kreativitet.

Brug fryserens muligheder

Når det kommer til nemme retter til aftensmad, er fryseren din bedste ven. Ofte er den proppet med gode madvarer, men fordi de ligger i fryseren går de let i glemmebogen. Brug et øjeblik på at gennemgå indholdet af din fryser og se, hvad du kan bruge. Et andet genialt tip er at lave store portioner mad og fryse ned i færdige portioner, der nemt kan tages op på dage, hvor der ikke er tid eller overskud nok til at lave aftensmad fra bunden. Så skal maden blot varmes op, før den er klar til at blive serveret. Er du kommet til at lave for meget mad en aften, kan du også ofte fryse de overskydende madrester ned til brug en anden gang og dermed undgå madspild.

Nemme retter til aftensmad

Ideer til nem aftensmad

I hverdagene er det de færreste, der har tid og overskud til at stå og lave den helt store menu. Heldigvis er der nemme spændende retter, der kan laves på bare 20 minutter. Her har du nogle bud på lækker og velsmagende aftensmad, der kan serveres på under en halv time:

Se flere nemme opskrifter

Lad resterne blive en ny ret

Rester er perfekte, når du vil lave nemme retter til aftensmad. Har du rester fra gårdagens aftensmad, kan du nemt og hurtigt servere selv samme ret til aftensmaden i aften. Vil du helst ikke spise det samme to dage i træk kan du måske alligevel anvende resterne og blot tilføje nogle nye ingredienser, så resterne forvandles til en ny ret. Du kan måske lave den ultimative ‘tøm køleskabet’-ret og kombinere gårdagens rester med de resterende grøntsager og øvrige restvarer, der gemmer sig i dit køleskab. Du kan altid stege nogle grøntsager eller rive lidt ost over pastaen for at pifte retterne op. Der skal ikke alverden til for at give en ellers simpel ret et spændende twist. Husk, at aftensmaden ofte er det tidspunkt på dagen, hvor hele familien har mulighed for at samles. Derfor er det nogle gange vigtigere at fokusere på at nyde en hyggelig familiestund sammen, end at aftensmaden skal være en solid 10’er hver gang. Aftensmaden behøver ikke være noget nyt og spændende hver dag for at imponere dine familiemedlemmer.

Vil du have mere inspiration til nem aftensmad? Gå på opdagelse i vores spændende opskriftsunivers, hvor du kan finde 800+ opskrifter på sund og varieret aftensmad.

Få mere inspiration