Grilltilbehør: 10 lækre forslag til din næste grillfest

Grilltilbehør: 10 lækre forslag til din næste grillfest

Når det kommer til grilltilbehør, er mulighederne mange. I denne artikel skal vi se nærmere på 10 lækre forslag til grilltilbehør, der helt sikkert vil imponere dine gæster.

Frit valg mellem 60 retter

Inspiration til det perfekte grilltilbehør

Der er intet som en dejlig havefest på en solrig sommerdag, hvor man kan invitere venner og familie hjem til noget dejlig grillmad. Ofte er fokus på det grillede kød, men ingen grillfest er komplet uden det rigtige tilbehør. Her er vores 10 bedste bud på lækkert grilltilbehør, perfekt til enhver grillfest.

1. Grillede kartofler

Også grilltilbehøret kan få sig en tur på grillen, og det gælder bl.a. grillede kartofler, der er perfekt som tilbehør til de fleste grillretter. Start med at vende kartoflerne med lidt olie, salt og peber. Grill derefter kartoflerne i en alubakke på direkte varme i 5 minutter uden låg. Steg dem færdig på indirekte varme i yderligere 15 minutter.

Serveringsforslag: Servér som tilbehør til grillede blomkålswings, bønnestuvning, syltede grøntsager og aioli.

Grillede kartofler som grilltilbehør

2. Søde kartoffelfritter

Søde kartoffelfritter er et lækkert og lidt sundere alternativ til klassiske kartoffelfritter. Start med at skylle og skære de søde kartofler i tynde både. Vend derefter med lidt olie og krydre med salt og peber. Vil du grille dem, skal de blot fordeles i en foliebakke og steget på direkte varme, til de er møre. Husk at vende dem undervejs. Alternativt kan de bages i ovnen på en bageplade med bagepapir i ca. 25 minutter. De færdige søde kartoffelfritter har en lækker sprød skorpe og er dejlig bløde indeni.

Serveringsforslag: Servér de grillede søde kartoffelfritter som tilbehør til en klassisk amerikansk cheeseburger og ranch-dressing.

Grillede søde kartoffelfritter som grilltilbehør

 3. Bønnesalat

Friske sommersalater er en fantastisk måde at få flere grøntsager på tallerkenen, når du holder grillfest. Til grillfester er det ofte det grillede kød, der er i centrum for grillmaden, og ofte mætter det rigtig meget. Derfor er sommersalater det perfekte grilltilbehør, da de er super forfriskende, nemme at lave og gode til al slags kød. Prøv for eksempel vores opskrift på bønnesalat med grønne bønner, tomat, rødløg, bønnemix, chili og frisk persille.

Serveringsforslag: Servér som grilltilbehør til smokey chipotle kyllingebryst med gratineret mac & cheese.

Bønnesalat som grilltilbehør

4. Kartoffelsalat

En klassisk kartoffelsalat er en sikker vinder ved enhver grillfest. Hvorfor? Måske fordi kartoffelsalater så nemme at variere. Kartoffelsalater kan laves på mange forskellige måder alt efter hvad du har liggende derhjemme i køkkenet og hvad dine gæster kan lide. Til din næste grillfest kan du imponere hele selskabet med vores lækre opskrift på honning/senneps-kartoffelsalat. Super nemt og super velsmagende!

Serveringsforslag: Servér kartoffelsalaten som tilbehør til BBQ-glaserede koteletter med grøn chili og majssalat.

Kartoffelsalat som grilltilbehør

5. Majssalat

Et andet fantastisk bud på en lækker sommersalat er vores opskrift på majssalat med æble, peberfrugt og rødløg. Den søde majs og de sprøde æbler giver salaten en frisk og sommerlig smag, mens peberfrugten og rødløget tilføjer en ekstra dimension af tekstur og smag.

Serveringsforslag: Servér majssalaten som grilltilbehør til BBQ-glaserede koteletter med grøn chili og kartoffelsalat.

Majssalat

6. Grillspyd med grøntsager

Grillspyd med grøntsager er en nem måde at gøre grøntsager mere spændende at spise, specielt for de små. Forbered blot en tallerken med grøntsager såsom squash, tomat, peberfrugt, rødløg og asparges. Skær grøntsagerne i passende stykker og lad børnene vælge, hvilke grøntsager de vil have på deres spyd. Vælger du at bruge træspyd, skal du endelig huske at komme spyddene i vand i god tid, før de kommer på grillen. På den måde holder de bedre til den intensive varme fra grillen. Forbered en marinade efter eget valg, og pensl grøntsagerne med marinaden, inden de kommer på grillen. Grillspyddene grilles i ca. 10-15. minutter, eller til de har fået tilpas med farve. Husk at vende grillspyddene undervejs.

Serveringsforslag: Servér grøntsagsspyddene som grilltilbehør til en saftig bøf med cremet dip efter eget ønske.

Grøntsagsspyd

7. Grøntsagsstave

En anden simpel måde at få flere grøntsager på tallerkenen til din næste grillfest er ved at servere grøntsagsstave. Skær blot gulerødder, agurker og peberfrugt i stave, og anret på en tallerken med lækker dip såsom hummus eller tzatziki. Et super simpelt eksempel på lækkert grilltilbehør, der går godt til al grillmad.

Serveringsforslag: Servér grøntsagsstavene som grilltilbehør til BBQ kyllingekøller med grillede majskolber og purløgsdressing.

Grøntsagsstænger som grilltilbehør

8. Mac and cheese

Gratineret mac and cheese er et fyldigt og cremet bud på lækkert grilltilbehør, og så er det super nemt at lave. Start med at koge pasta. Riv derefter noget grana padano ost, og vend den færdigkogte pasta med bechamel-sauce og halvdelen af osten. Kom det i et ovnfast fad, drys resten af osten og noget oregano over. Bag den i ca. 10 minutter, til den har fået en god farve.

Serveringsforslag: Servér den gratinerede mac & cheese som grilltilbehør til smokey chipotle kyllingebryst og bønnesalat.

Mac and cheese som grilltilbehør

9. Bønnestuvning

Bønnestuvning er endnu et lækkert og mere fyldigt bud på grilltilbehør, der også kan nydes som en vegetarisk hovedret. Bønnestuvning kan laves med forskellige typer bønner, såsom kidneybønner eller sorte bønner, alt efter hvad du synes bedst om.

Serveringsforslag: Servér bønnestuvningen som grilltilbehør til sprøde blomkålswings, syltede grøntsager og aioli.

Bønnestuvning som grilltilbehør

10. Grillede majskolber

Majskolber smager forrygende, når de får sig en tur på grillen, og så er de perfekte som grilltilbehør til saftigt grillet kød. Start med at fjerne blade og tråde på majskolberne. Del derefter majskolberne i to og grill dem ved middelhøj varme i 12-15 minutter. Pensl dem med smør undervejs og krydr med salt og peber. Vend dem ofte. Har du ikke en grill derhjemme, kan du pakke majskolberne ind i stanniol med lidt smør, salt og peber og bage dem i ovnen i ca. 20-25 minutter ved 210 grader (varmluft).

Serveringsforslag: Servér de grillede majskolber som grilltilbehør til BBQ kyllingekøller med purløgsdressing og gnavegrønt.

Grillede majskolber som grilltilbehør

Som du kan se, er mulighederne mange, når det kommer til grilltilbehør. Så prøv nogle forskellige ting af, tænd op for grillen og inviter familie og venner hjem til en skøn havefest med lækkert grillet kød, kolde drikkevarer og lækkert grilltilbehør!

Vil du have mere inspiration til lækker grillmad og grilltilbehør? Gå på opdagelse i vores spændende opskriftsunivers, hvor du finder et hav af lækre opskrifter, perfekt til dig, der gerne vil skue max op for madglæden i hverdagen.