Lækker tzatziki opskrift – dit nye go-to tilbehør

Lækker tzatziki opskrift – dit nye go-to tilbehør

Lær at lave din egen lækre hjemmelavede tzatziki på ingen tid! Udforsk en verden af smagfulde retter med tzatziki som den perfekte ledsager og tilføj en græsk twist til dine måltider.

Tzatziki: Grækenlands favorit dip

Tzatziki, med sin blanding af yoghurt, agurk, hvidløg, olivenolie og urter, har dybe rødder i det græske køkken og er en væsentlig del af de traditionelle græske retter. Blandt andet bruges tzatziki ofte til at supplere klassiske græske hovedretter som souvlaki, gyros eller som en del af meze, en række småretter serveret som forret eller snack. Derfor kan tzatzikien siges at være mere end bare en dip, men en uundværlig del af den græske madkultur.

Kan du heller ikke modstå det græske køkken? Heller ikke os! Derfor har vi sat kursen mod det græske øhav og tilføjet fem græske klassikere på menuen, så du kan nyde middelhavsstemningen og dine græske favoritretter hjemme i eget køkken.

Tzatzikiens popularitet i Danmark

Også i Danmark er tzatziki blevet et elsket indslag på danske middagsborde, frokostanretninger og ikke mindst på street food-scenen. Dens popularitet kan tilskrives flere faktorer. For det første er dens friske smag og cremede konsistens en fornøjelse for smagsløgene, hvilket gør den til et ideelt supplement til både lette sommersalater og krydrede kødretter. Derudover er dens simple ingrediensliste og lette tilberedningsteknik appellerende til både erfarne kokke og dem, der bare ønsker en hurtig og velsmagende løsning.

Lad os nu se nærmere på to tzatziki opskrifter, som du kan bruge i dine måltider.

Tzatziki opskrift 1: den klassiske udgave

Det skal du bruge:

  • ½ fed hvidløg
  • 1 stk. skoleagurk
  • 1 dl græsk yoghurt
  • Salt
  • Peber

Tip! Hvis du ønsker det, kan du tilsætte lidt olivenolie, friskpresset citronsaft eller frisk mynte. Det gør din tzatziki endnu mere frisk og lækker i smagen.

Sådan gør du:

Pil og pres hvidløg. Skyl agurk og riv halvdelen på den grove side af rivejernet. Pres så meget væde ud som muligt og kom agurken i en skål. Bland med hvidløg, yoghurt, salt og friskkværnet sort peber.

Tip! Lad tzatzikien hvile i køleskabet i mindst 30 minutter før servering.

Tzatziki opskrift 2: dildtzatziki

Det skal du bruge:

  • ½ pakke frisk dild
  • 1 stk. skoleagurk
  • 1 dl græsk yoghurt
  • ½ fed hvidløg
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du:

Riv agurken groft. Pres væden ud og kom agurken i en skål. Hak dild fint. Bland dild, yoghurt, presset hvidløg, salt og friskkværnet sort peber i skålen.

Inspiration til opskrifter med tzatziki

Tzatziki kan nydes på mange forskellige måder og i mange forskellige retter. Her er nogle forslag til forskellige retter, der går godt sammen med en forfriskende tzatziki.

Souvlaki med tzatziki, salat og kartofler

Oplev middelhavsstemningen, når den er bedst, med vores grillede svinekødsspyd med tzatziki og citron, kartofler og frisk salat. Hver bid tager dig med på en fortryllende smagsrejse til det græske øhav.

Souvlaki med tzatziki, salat og kartofler
Souvlaki med tzatziki, salat og kartofler.

Kyllingegyros i pitabrød med dildtzatziki

Nyd den uovertrufne smag af det græske køkken med vores kyllingegyros i pitabrød. Her står du saftige kødstykker serveret i en luftig pita med frisk tomatsalat, en forfriskende dildtzatziki, serveret med sprøde pommes frites.

Kyllingegyros i pitabrød med dildtzatziki, tomatsalat og pommes frites
Kyllingegyros i pitabrød med dildtzatziki.

Bagt hvid fisk med græske kartofler og tzatziki

Nyd de lækreste ovnbagte kartofler på græsk manér med oliven og en skøn smag af oregano og citron. Her serveres de sammen med ovnbagt fisk på en dejlig tomat bund og med en frisk tzatziki ved siden af.

Bagt hvid fisk med græske kartofler og tzatziki
Bagt hvid fisk med græske kartofler og tzatziki.

Græske hakkebøffer med tzatziki og bulgursalat

Med denne ret får du den gode smag af Grækenland på ingen tid. Hakkebøfferne er blandet med feta, persille og hvidløg, og bulguren blandes med tomater og agurk, før den serveres med tzatziki som dip.

Græske hakkebøffer med tzatziki og bulgursalat
Græske hakkebøffer med tzatziki og bulgursalat.

Stegt kyllingebryst med græsk salat, stegte kartofler og tzatziki

En rigtig sommerret inspireret af det græske køkken, der er perfekt at servere på en lun sommeraften.

Stegt kyllingebryst med græsk salat, stegte kartofler og tzatziki
Stegt kyllingebryst med græsk salat, stegte kartofler og tzatziki.

Med disse simple opskrifter på hjemmelavet tzatziki og en verden af muligheder for at inkorporere dem i dine retter, er du klar til at tilføje lidt græsk smagsmagi til dine måltider. Uanset om det er som dip til grillet kød eller som dressing i en gyros pita vil tzatzikien fortrylle dine smagsløg og løfte dine måltider til nye højder.

Hvis du vil have endnu mere græsk smagsmagi på tallerkenen, kan du prøve vores græske menu med fem ikoniske favoritter fra det græske køkken. Fra grillet souvlaki og gyros til moussaka og bifteki med græsk salat – hver ret tager dig med på en fortryllende smagsrejse til det græske middelhav.

Så hvorfor vente? Bestil dine græske retter i dag, så leverer vi alle de ingredienser, du skal bruge til at lave retterne, lige til din hoveddør.

Prøv en måltidskasse nu