Hurtig aftensmad på 15 minutter

Hurtig aftensmad på 15 minutter

I en travl hverdag kan det ofte føles som en udfordring at finde tid til at lave aftensmad. Men hvad nu hvis vi fortalte dig, at du kan trylle smagfulde retter frem på kun et kvarter? Hos RetNemt tror vi på, at god mad ikke behøver tage lang tid. Her er nogle smarte tips og tricks til hurtig aftensmad, der gør dine aftensmåltider både nemmere og mere inspirerende.

Frit valg mellem 60 retter

1. Planlæg ugemenuen på forhånd

Det første skridt til at kunne lave hurtig aftensmad starter allerede ved planlægningen. Ved at have en idé om ugens menu kan du sørge for altid at have de nødvendige ingredienser klar i køleskabet eller køkkenskufferne. Det sparer dig fra sidste øjebliks supermarkedsture og sikrer, at du har alt ved hånden, når tiden til madlavning er knap.

Vil du have hurtig aftensmad uden besvær? Gå på opdagelse på ugens menu, hvor du hver uge finder et spændende udvalg af hurtige retter, der kan serveres efter bare 15-20 minutter.

2. Overvej valget af ingredienser

Når det gælder om at lave aftensmad på 15 minutter, er et smart trick at overveje valget af ingredienser. Brug så få ingredienser som muligt, så du ikke skal bruge uanede mængder tid på at stå og snitte grøntsager. Vælg proteinkilder som fisk eller tynde kyllingebrystfileter, da de begge kan tilberedes hurtigt. Tilbehøret kunne med fordel bestå af friske grøntsager såsom spinat, peberfrugt eller cherrytomater, der kræver minimal forberedelse inden servering. Alle tricks gælder!

3. Hent inspiration til hurtig aftensmad på 15 minutter

At lave aftensmad på 15 min betyder ikke, man skal gå ned på hverken variation eller god smag. Tværtimod! Med ganske få ingredienser kan man sammensætte utallige lækre retter, der giver god smag på tallerkenen. Her er 5 bud på lækre retter, der alle kan laves på 15-20 minutter.

Pita med kylling og haydari

Krydret kylling med haydari-dressing lavet på salatost, yoghurt og ajvar. Serveres i en lækker pita med salat og grønt.

Pita med kylling og haydari

Salat med kyllingebryst, pære og salatost

Denne kyllingesalat er både super nem, meget hurtig og virkelig lækker med god smag fra ristede nødder, pære og tern af salatost.

Salat med kyllingebryst, pære og salatost

Bagt laks med hollandaise, broccoli og grov pasta

Super nem ret, hvor laksefileterne ovnbages. Mens fisken er i ovnen, koges pastaen og broccoli. Nem og hurtig hverdagsmad for hele familien.

Bagt laks med hollandaise, broccoli og grov pasta

Kung pao kylling

Stir fry med peberfrugt, peanuts og forårsløg. Klassisk kinesisk take away, der er super nemt og hurtigt at lave derhjemme.

Kung pao kylling

Nudelsalat med salatost og spicy dressing

En god, asiatisk-inspireret og ikke mindst vegetarisk salat med nudler, der toppes med både peanuts, salatost og koriander.

Nudelsalat med salatost og spicy dressing

4. Få hurtig aftensmad leveret til døren

Hos RetNemt Måltidskasser ønsker vi at give vores kunder de bedste forudsætninger for at kunne lave lækker og varieret aftensmad på bare 15-20 minutter. Med vores koncept kan du sammensætte en inspirerende ugemenu med bare få klik. Du skal blot fortælle os, hvor mange personer og hvor mange dage, du ønsker mad til. Vi leverer alle ingredienser, du skal bruge til at lave maden, direkte til din hoveddør, så du kan spare masser af tid på planlægning, madplaner og indkøb. Lad os transformere dit næste "hvad-skal-vi-have-til-aftensmad?"-dilemma til et let løseligt puslespil fuldt af kulinarisk inspiration – selv når tiden til madlavning er knap!

Prøv en måltidskasse nu