3 tips til sund mad i det nye år

3 tips til sund mad i det nye år

Et nyt år står for døren, og for mange betyder det, at tiden er kommet til at revurdere spisevanerne og komme i gang med en sundere kost. Vi ved, at det kan føles uoverskueligt at tage første skridt. Heldigvis er der masser af tips og inspiration at hente til dig, der drømmer om en sundere livsstil i det nye år.

Sund mad i det nye år

December er for mange den måned, hvor den sunde kost træder i baggrunden. Dagene er pakket med forskellige juleaktiviteter, og til de mange julefrokoster med venner og familie får du ofte serveret kalorietunge retter, der nydes helt frem til bristepunktet. Det lyder jo som opskriften på en herlig jul, hvor selvforkælelse og hygge står i centrum. Men når nu året lakker mod enden, og det nye år er lige om hjørnet, drømmer mange om en sundere livsstil med sundere kostvaner. Hvis du er blandt de mange, der finder det uoverskueligt at omlægge hverdagskosten, får du her 3 tips til sund mad i det nye år.

Vil du lave sund og nærende aftensmad uden besvær? Så gå på opdagelse og lad dig inspirere af ugens menu, hvor du hver uge finder et stort udvalg af sunde, kaloriesmarte og vegetariske retter for enhver smag. Vi leverer lige til døren, så du blot skal tilberede og nyde maden. Det er RetNemt!

Altid masser af sunde retter på menuen

1. Brug kostrådene som en rettesnor

Hvis du ønsker en sundere kost, er det først og fremmest en rigtig god ide at tage et kig på De Officielle Kostråd. Kostrådene er en super god rettesnor, som du kan bruge til at opnå en sundere og mere varieret kost. Blandt andet anbefales det at spise planterigt, varieret og ikke for meget. Foruden at spise flere grøntsager og frugter anbefales det at minimere indtaget af kød og i højere grad spise bælgfrugter som bønner, kikærter og linser. Derudover anbefales det også at minimere indtaget af det søde, salte og fede. Hvis du kan holde dig til disse kostråd, så er du allerede godt på vej til en sundere livsstil i det nye år.

Sådan mindsker du sukkertrang

2. Lav en sund madplan hver uge

Med udgangspunkt i kostrådene kan du prøve at sætte dig ned en gang om ugen og sammensætte en sund madplan. En madplan kan have mange sundhedsmæssige fordele. Blandt andet kan du med en madplan nemmere undgå de mange usunde fristelser, der venter nede i dagligvarebutikkerne. Under dit indkøb kan du nemlig nøjes med at forholde dig til din madplan og dermed styre uden om de usunde varer, der ellers har det med at snige sig ned i indkøbsvognen. Ved at sammensætte en madplan kan du også sikre, at du og din familie får de rette mængder af protein, kulhydrater og fedt i kosten. Uden en madplan kan man nemlig hurtigt ende med at servere de samme 5-10 retter om og om igen hver uge. Måske fordi det er dem, man er vant til at lave eller fordi det simpelthen er dem, man først kommer til at tænke på, når der skal handles ind til aftensmaden.

Tips til en nem og sund madplan

3. Få sund og nærende mad leveret til døren

Ovenpå en tempofyldt december med masser af juleaktiviteter og sociale arrangementer kan det være rart med en hjælpende hånd i køkkenet. Findes der nogen bedre måde at komme i gang med den sunde kost end at vælge en sund måltidskasse, så du får sund og nærende aftensmad leveret direkte til hoveddøren? På ugens menu finder du hver uge et spændende udvalg af sunde, kaloriesmarte og vegetariske retter for enhver smag. Perfekt til dig, der gerne vil træffe sundere valg i din kost, uden at gå på kompromis med variationen og den gode smag. Det er RetNemt!

Prøv en måltidskasse nu