Hurtig aftensmad på 15 minutter

I en travl hverdag kan det ofte føles som en udfordring at finde tid til at lave aftensmad. Men hvad nu hvis vi fortalte dig, at du kan trylle smagfulde retter frem på kun et kvarter? Hos RetNemt tror vi på, at god mad ikke behøver tage lang tid. Her er nogle smarte tips og tricks til hurtig aftensmad, der gør dine aftensmåltider både nemmere og mere inspirerende.

Planlæg ugemenuen på forhånd

Det første skridt til at kunne lave hurtig aftensmad starter allerede ved planlægningen. Ved at have en idé om ugens menu kan du sørge for altid at have de nødvendige ingredienser klar i køleskabet eller køkkenskufferne. Det sparer dig fra sidste øjebliks supermarkedsture og sikrer, at du har alt ved hånden, når tiden til madlavning er knap.

Vil du have hurtig aftensmad uden besvær? Gå på opdagelse på ugens menu, hvor du hver uge finder et spændende udvalg af hurtige retter, der kan serveres efter bare 15-20 minutter.

Hurtige hovedingredienser

Når det gælder om at lave aftensmad på 15 minutter, er et smart trick at overveje valget af ingredienser. Brug så få ingredienser som muligt, så du ikke skal bruge uanede mængder tid på at stå og snitte grøntsager. Vælg proteinkilder som fisk eller tynde kyllingebrystfileter, da de begge kan tilberedes hurtigt. Tilbehøret kunne med fordel bestå af friske grøntsager som spinat, peberfrugt eller cherrytomater, der kræver minimal forberedelse inden servering. Et andet tip er at bruge ingredienser, der under tilberedningen mest af alt skal passe sig selv. Laver du en nem pastaret, kan du mens pastaen koger bruge tiden til at klargøre de grøntsager og proteinkilder, som retten skal indeholde. Alle tricks gælder!

Inspiration til hurtig aftensmad på 15 minutter

At lave aftensmad på 15 min betyder ikke, man skal gå ned på hverken variation eller god smag. Tværtimod! Med ganske få ingredienser kan man sammensætte utallige lækre retter, der giver god smag på tallerkenen. Her er 8 bud på lækre retter, der alle kan laves på 15-20 minutter.

Hurtig aftensmad på 15 minutter
Spændende og anderledes mexicansk inspireret fajitalaks serveret med en lækker spicy chipotledressing, stegte tomater og spinatkartofler. Den smager simpelthen forrygende!

Hurtig aftensmad leveret til døren

Hos RetNemt Måltidskasser ønsker vi at give vores kunder de bedste forudsætninger for at kunne lave lækker og varieret aftensmad på bare 15-20 minutter. Med vores koncept kan du sammensætte en inspirerende ugemenu med bare få klik. Du skal blot fortælle os, hvor mange personer og hvor mange dage, du ønsker mad til. Vi leverer alle ingredienser, du skal bruge til at lave maden, direkte til din hoveddør, så du kan spare masser af tid på planlægning, madplaner og indkøb. Lad os transformere dit næste "hvad-skal-vi-have-til-aftensmad?"-dilemma til et let løseligt puslespil fuldt af kulinarisk inspiration – selv når tiden til madlavning er knap!