Asiatiske nudler med gris og koriander
25-35
Laktosefri
3 dages holdbarhed

Asiatiske nudler med gris og koriander

Ingredienser

Allergener
  • Gluten,
  • soja,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Olie

Det skal du bruge

Lime
1 stk
Hvidløg
½+½ fed
Sojasauce (Gluten, Soja, Hvede)
2 spsk
Koriander, frisk
1 pose
Honning
1 spsk
Ingefær
¼ stk
Majsstivelse
¼ pose
Broccoli
1 stk
Gulerod
1 stk
Rød peber
½ stk
Rødløg
½ stk
Nudler (Gluten, Hvede)
200 g
Rød chili
½ stk
Hakket gris & kalv
300 g
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 775 kcal
  • Fedt 19 g
  • Kulhydrater 102 g
  • Protein 49 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Bring en gryde med rigeligt letsaltet vand i kog.
  2. Skyl lime, riv skallen og pres saft af halvdelen op i en skål. Pil hvidløg og koriander groft og bland med lime. Tilfør soja, halvdelen af korianderen, honning, 1 dl vand, skrællet ingefær og majsstivelse. Blend saucen med en stavblender.
  3. Del broccoli i mindre buketter. Skræl gulerødderne, halvér og skær dem i skiver på skrå. Skær peberfrugt i strimler, pil rødløg og skær i både. Varm en wok/stegepande med lidt olie og steg gulerødder og rødløg i 3 min. Tilsæt broccoli og peberfrugt og steg videre i ca. 3 min. Læg grønsagerne på en tallerken og sæt til side. Gem panden til senere brug.
  4. Kog nudlerne i ca. 3-5 min. i den store gryde. Hæld vandet fra og sæt til side.
  5. Hak chili fint TIP: fjern kernerne, hvis du ønsker det mindre stærkt. Varm panden op med lidt olie og steg kødet ved høj varme i ca. 5 min. Tilsæt chili og pres resten af hvidløget ned i, steg yderligere i ca. 2 min. Hæld saucen over kødet og kog den op, kog i ca. 1 min. Smag til med salt.
  6. Skær resten af limen i både. Bland kød, grøntsager og nudler grundigt. Anret i dybe skåle. Drys med koriander og læg lime ved.