Polpette med gulerødder, squash og mynte
30-40
3 dages holdbarhed

Polpette med gulerødder, squash og mynte

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • gluten,
  • mælk,
  • sennep,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie
  • Mel
  • Smør

Polpetiner med gulerødder

Kartofler
400 g
Fennikel/peber mix (Sennep)
¼ pakke
Citron
½ stk
Hakket gris & kalv
300 g
Hvidløg
1 fed
Mynte, frisk
½ pakke
Gulerod
2 stk
Squash
1 stk
Grøntsagsbouillon
½ pose
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 608 kcal
  • Fedt 28 g
  • Kulhydrater 51 g
  • Protein 38 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Saltbagte kartofler: Tænd ovnen og varm op til 225°C (Varmluft). Skyl kartoflerne og vend dem i 1 spsk groft salt. Fordel kartoflerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ca. 20-25 min. til de er møre og sprøde.
  2. Polpette: Riv skal af citron fint. Rør fennikel/peber mix og citronskal i kødet sammen med lidt salt og pres hvidløg i. Form farsen til 3 (4)* kugler pr. person, tryk dem let flade og vend dem i mel.
  3. Varm 1 spsk olie på en pande ved god varme. Brun polpetinerne ca. 1 min. på hver side. Skru ned til middel varme og steg ca. 3 min. på hver side til de er gennemstegt. Læg polpetinerne på en tallerken og hold dem varme f.eks. under stanniol. Tør panden af med køkkenrulle.
  4. Skyl, tør og hak mynte. Skær citron i tynde skiver. Skræl gulerødder og skyl squash.
  5. Skær gulerødder og squash igennem på langs og derefter i skiver på skrå. Varm 5-10 g smør på panden ved god varme til det er gyldent, men ikke brunt. Svits gulerødderne i ca. 2 min. Tilsæt squash og svits i yderligere 2 min.
  6. Opløs bouillon i ½-¾ dl kogende vand. Kom bouillon på panden sammen med hakket mynte og citronskiver TIP: brug lidt færre, hvis du ikke ønsker den skarpe smag. Kog videre til grøntsagerne er møre. Smag til med salt og peber og servér med polpetinerne.