Ovnstegt kylling på rabarber/løgkompot med agurkesalat
30-40
5 dages holdbarhed

Ovnstegt kylling på rabarber/løgkompot med agurkesalat

Mad i samarbejde med Politikens madredaktør Mette Mølbak for god, nem og hjemmelavet aftensmad. Kylling med rabarberkompot og agurkesalat er en forårsklassiker, her i en udgave hvor den klassiske rabarberkompot har fået et tvist.

Ingredienser

Allergener
  • Svovldioxid

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie
  • Sukker

Ovnstegt kylling på rabarber/løgkompot

Kartofler
400 g
Skoleagurk
1 stk
Hvidvinseddike (Svovldioxid)
1½ spsk
Kyllingelårsteak
2 stk
Rabarber
2 stk
Rødløg
1 stk
Æbleeddike (Svovldioxid)
1 spsk
Bredbladet persille
½ pakke
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 637 kcal
  • Fedt 34 g
  • Kulhydrater 44 g
  • Protein 39 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 220°C (Varmluft).
  2. Kog kartoflerne i en gryde med vand, der lige dækker i 10 min. Sluk og lad kartoflerne trække færdige på eftervarmen. Tjek efter 10 min. om de er møre.
  3. Agurkesalat: Skyl agurk og skær i tynde skiver. Pisk hvidvineddike, ½ spsk vand og 1 spsk sukker sammen i en skål og krydr med salt og peber. Tilsæt agurk og vend godt rundt. Lad det stå til servering, men vend i det et par gange undervejs.
  4. Ovnstegt kylling: Læg kyllingen i et ovnfad. Dryp lidt olie på kyllingen og krydr med salt og peber. Sæt fadet i ovnen ca. 20 min. til kyllingen er gennemstegt.
  5. Rabarber/løgkompot: Vask rabarberne, snit enderne af og skær stænglerne i stykker af ca. 5 cm. Er de meget tykke, så del dem også på langs. Pil løg og skær i smalle både. Kom rabarber og løg i et smurt ovnfast fad. Pisk æbleeddike sammen med 1 spsk olie og 1 spsk sukker. Hæld det over rabarberblandingen og vend rundt. Bag i 8 min. 
  6. Skyl, tør og hak persillen groft og drys det på kyllingen. Kom saften fra kyllingen ned til rabarber/løgkompoten og vend let rundt. Servér med kogte kartofler og agurkesalat.