Mørbrad med glaserede rødløg og jordskokker
30-40
5 dages holdbarhed

Mørbrad med glaserede rødløg og jordskokker

Lækker svinemørbrad med bacon, glaserede rødløg og jordskokker serveret med couscous. En dejlig ret, der både er fantastisk til hverdagsluksus til hele familien eller til gæstemad.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • gluten,
  • mælk,
  • selleri,
  • svovldioxid,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie

Det skal du bruge

Svinemørbrad
300 g
Bacon
3 skiver
Jordskokker
150 g
Sødmælk (Mælk, Laktose)
1½ dl
Saucejævner (Mælk, Laktose)
½ spsk
Citronsaft
2 tsk
Grøntsagsbouillon (Selleri)
½ pose
Rødløg
2 stk
Rødvinseddike (Svovldioxid)
1 spsk
Kruspersille
1 drys
Couscous (Gluten, Hvede)
170 g
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 806 kcal
  • Fedt 26 g
  • Kulhydrater 90 g
  • Protein 54 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 200°C (Varmluft).
  2. Mørbrad: Afpuds mørbraden for fedt og sener. Svøb bacon omkring og brun af på alle sider på en tør pande. Læg den i et ovnfast fad og kom i ovnen i ca. 12 min. Hvis der bruges stegetermometer skal kernetemperaturen være 65-70 grader.
  3. Stuvede jordskokker: Vask jordskokkerne grundigt og skær i tynde skiver. Kog dem møre i mælk ca. 12-14 min. Jævn derefter stuvningen med saucejævner til ønsket konsistens. Smag til med salt, peber og citronsaft.
  4. Glaserede rødløg: Opløs bouillon i 1 dl kogende vand. Pil rødløgene, skær dem i både og brun dem i ½ spsk olie i en gryde. Tilsæt rødvinseddike og lad det koge helt ind. Tilføj efter et par min. 1 spsk sukker og bouillon. Kog til væden er fordampet.
  5. Couscous: Skyl og hak persillen fint. Kog 2½ dl vand og hæld langsomt couscous i. Rør rundt og kog 2 min. Sluk og lad det trække et par min. Løsn med en gaffel og tilsæt persille, lidt salt og peber.
  6. Skær mørbrad i tykke skiver og anret med couscous, glaserede rødløg og jordskokker.