Salat med barbecuekylling og lunt brød
15-20
4 dages holdbarhed

Salat med barbecuekylling og lunt brød

Mættende salat med barbecuemarineret kylling toppet med revet ost på en bund af coleslaw salat med stegte majs og serveret med creme frisk og lunt brød. MUMS!

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • gluten,
  • mælk,
  • selleri,
  • sennep,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Olie
  • Salt
  • Peber

Det skal du bruge

Barbecuesauce (Selleri, Sennep)
½ dl
Kyllingeinderfilet
300 g
Coleslaw-blanding
100 g
Hjertesalat
1 stk
Revet ost (Mælk, Laktose)
75 g
Rødløg
½ stk
Majskerner
140 g
Brød (Gluten, Hvede)
1 stk
Creme fraiche (Mælk, Laktose)
1 dl
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 793 kcal
  • Fedt 28 g
  • Kulhydrater 75 g
  • Protein 61 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Kom barbecuesauce og kyllingestykkerne i en frysepose. Bland det godt i posen og læg den i køleskab til de skal steges.
  2. Hæld coleslaw-mixen i en skål eller et dybt fad. Skær salaten i strimler og bland med slaw-mixen.
  3. Steg de marinerede kyllingestykker i lidt olie på en slip-let pande ved middelvarme ca. 8 min. i alt. Vend dem undervejs. Krydr med salt og peber.
  4. Læg kyllingestykkerne på en tallerken og drys ost over med det samme, så den smelter. Vask ikke panden af.
  5. Pil løg og skær i tynde skiver. Kom lidt olie på panden og varm op til god varme. Hæld væden fra majsene og steg sammen med løg ca. 2 min. Krydr med lidt salt og peber og fordel blandingen over salaten.
  6. Lun brødet på en brødrister og skær det i tynde skiver TIP: Skær brødet i skiver først og rist skiverne på begge sider, hvis du vil have det mere sprødt.
  7. Fordel kyllingen med ost ovenpå salaten og dryp med creme frisk eller servér creme frisk til sammen med lune brødskiver.