Thai karry med søde kartofler og kylling
30-40
Glutenfri
4 dages holdbarhed

Thai karry med søde kartofler og kylling

Denne lækre ret fra Thailand med kylling og søde kartofler kan være hot, men du har muligheden for selv at justere styrken. Her er masser af smag og god mæthed.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • krebsdyr,
  • fisk,
  • mælk

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Olie

Det skal du bruge

Fuldkornsris
200 g
Søde kartofler
250 g
Rød peber
1 stk
Forårsløg
2 stk
Champignon
250 g
Kyllingeinderfilet
300 g
Kokosmælk
2 dl
Saucejævner (Mælk, Laktose)
1 tsk
Rød karrypasta (Krebsdyr, Fisk)
2 tsk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 1027 kcal
  • Fedt 43 g
  • Kulhydrater 106 g
  • Protein 55 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Sæt ris over i 4 dl vand med lidt salt. Kog med låg i 30 min. Sluk og lad trække til resten af retten er færdig.
  2. Skræl de søde kartofler og skær i tern på ca. 1 cm. Rens peberfrugt, fjern frøene og skær i små tern. Rens forårsløg og skær i stykker på ca. 4 cm. Rens champignoner og skær i skiver.
  3. Skær kødet i tern på 2 cm. Varm 2 spsk olie i en wok eller en dyb pande ved stærk varme. Lynsteg kødet i ca. 2 min.
  4. Tilsæt kartoffel, peberfrugt, forårsløg og champignon og lynsteg i yderligere 2 min.
  5. Karrysauce: Rør kokosmælk, saucejævner og karrypasta sammen TIP: Brug mindre, hvis du ikke ønsker retten så stærk, og smag til med salt. Hæld i wokken, bring saucen i kog og lad retten simre til kartoflerne er møre ca. 7 min.
  6. Servér med de kogte ris.