Hakkebøf med stegt spidskål, kartoffelmos og tyttebær
30-40
5 dages holdbarhed

Hakkebøf med stegt spidskål, kartoffelmos og tyttebær

En klassiker med et nordisk twist.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • gluten,
  • mælk,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Sukker
  • Peber
  • Smør
  • Olie

Det skal du bruge

Bagekartoffel
2 stk
Rasp (Gluten, Hvede)
¼ dl
Letmælk (Mælk, Laktose)
½+½ dl
Hakket oksekød
300 g
Spidskål
½ stk
Løg
1 stk
Timian
½ tsk
Tyttebærsyltetøj
75 g
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 751 kcal
  • Fedt 23 g
  • Kulhydrater 94 g
  • Protein 43 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 175°C.
  2. Skræl kartofler og skær dem i mindre stykker. Kog dem i letsaltet vand til de er møre.
  3. Bland rasp og ½ dl mælk i en skål og lad stå i 1 min. Kom oksekød, salt og peber i og rør det godt sammen.
  4. Varm en stegepande op med lidt olie. Form farsen til 2 (3)* bøffer og brun dem af ved høj varme på begge sider. Kom dem i et ovnfast fad og bag dem 10-14 min. til de er færdige (kernetemperatur 75°C).
  5. Skær spidskål og løg i skiver. Varm en stegepande op med lidt olie. Steg løg og spidskål i 2-3 min. Krydr med timian, ½ tsk sukker og lidt salt. Steg videre i nogle min. til kålen er mør. Læg det i fadet sammen med bøfferne.
  6. Varm mælk og ½ spsk smør i en kasserolle. Hæld vandet fra kartoflerne og mos dem med et piskeris. Tilsæt mælken lidt ad gangen og smag til med salt og peber.
  7. Servér hakkebøfferne med spidskål, kartoffelmos og tyttebærsyltetøj.