Buddha bowl
25-35
Vegetar
4 dages holdbarhed

Buddha bowl

Lækker vegetarisk bowl med sød kartoffelpuré, perlespelt, avocado og smilende æg.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • æg,
  • gluten,
  • mælk,
  • spelt hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Smør
  • Salt
  • Peber

Det skal du bruge

Perlespelt (Gluten, Spelt hvede)
170 g
Æg (Æg)
2 stk
Søde kartofler
150 g
Solo hvidløg
½ stk
Bønner
½ dåse
Babyspinat
50 g
Citrusvinaigrette
1 spsk
Cherrytomater
125 g
Avocado
1 stk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 622 kcal
  • Fedt 24 g
  • Kulhydrater 77 g
  • Protein 26 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Tip fra kokken:

Steg æggene på en pande, hvis du foretrækker det. Du kan også variere bowlen med andre grøntsager du har tilovers i køleskabet.

  1. Perlespelt: Skyl perlespelten grundigt i koldt vand, kom i en sigte og dryp af. Kom perlespelten i en gryde med 3½ dl vand og lidt salt og bring i kog. Læg nu æggene i og kog under låg i 8 min. Tag æggene op, skyl i koldt vand og pil. Kog spelten videre i 6 min. under låg, sluk og lad det trække under låg til det skal bruges. Hæld evt. overskydende vand fra.
  2. Sød kartoffelpuré: Skræl de søde kartofler og skær i tern. Pil hvidløg. Kom begge i en gryde, dæk med vand og kog i 15 min. til de er møre. Sigt vandet fra og tilsæt ½ spsk smør, lidt salt og peber. Mos med et piskeris eller stavblender.
  3. Bønnesalat: Dræn bønnerne. Skyl bønner og spinat i koldt vand. Vend det med citrusvinaigrette og krydr med lidt salt.
  4. Del avocado og fjern stenen. Skrab kødet ud med en ske og skær det i skiver. Skyl tomaterne og del dem i halve.
  5. Anret: Fordel sød kartoffelpuré, perlespelt, bønnesalat, tomater og avocado i skåle. Halvér æggene og læg dem på toppen.