Æggewraps med rødløgsrelish, rødbedehummus og svampe
30
Vegetar
Laktosefri
Glutenfri
4 dages holdbarhed

Æggewraps med rødløgsrelish, rødbedehummus og svampe

Forrygende og lækker ret til en kødfri dag. Der er masser af smag og knald på farverne i denne spændende og anderledes sammensætning med æggepandekager med tilbehør.

Ingredienser

Allergener
  • Æg

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie

Det skal du bruge

Rødbeder
100 g
Æg (Æg)
4 stk
Bredbladet persille
1 drys
Bagepulver
¼ tsk
Kikærter
120 g
Spidskommen
1 tsk
Citron
½ stk
Champignon
125 g
Markchampignon
100 g
Syltede rødløg
45 glas
Snittet spidskål
300 g
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 550 kcal
  • Fedt 33 g
  • Kulhydrater 37 g
  • Protein 27 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Skræl rødbeder, skær i 2x2 cm tern og kog dem møre i ca. 12 min. i vand, der lige dækker.
  2. Skyl og hak persille. Blend eller pisk æg, ¾ af persillen, ¼ tsk bagepulver, salt og peber til en ensartet konsistens.
  3. Varm en pande op med olie. Steg 2 tynde æggewraps og lad dem køle let af.
  4. Rødbedehummus: Hæld vandet fra rødbederne. Blend rødbeder, ½ ds kikærter uden væde, 1 tsk spidskommen, 1 spsk citronsaft, ½ tsk. salt, 2 spsk olie og evt. lidt vand til en lækker cremet hummus.
  5. Rens svampene og skær i grove stykker. Rist hårdt af på en pande med lidt olie. Smag til med salt og peber.
  6. Hæld rødløgsrelish og snittet kål i skåle.
  7. Servér æggepandekagerne med rødbedehummus, kål og svampe. Top med rødløgsrelish og drys med det sidste persille.