Grillspyd med oksekød, blomkål i estragonfløde og grovfritter
45
5 dages holdbarhed

Grillspyd med oksekød, blomkål i estragonfløde og grovfritter

Grillspyd er altid populære. Her er det oksekød, der er sat på spyd med peberfrugt og løg. Den cremede blomkål i estragonfløde er overraskende lækker som tilbehør sammen med de klassiske grovfritter. Retten kan også laves i ovn.

Ingredienser

Allergener
  • Mælk,
  • sennep,
  • svovldioxid

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie

Det skal du bruge

Kartofler
400 g
Honning
1 spsk
Balsamico, rød
2 tsk
Peberfrugt gul
½ stk
Rødløg
½ stk
Tern af oksekød
250 g
Træspyd
4 stk
Blomkål
½ stk
Lime
½ stk
Estragon
1 drys
Piskefløde
1 dl
Sennep
1 tsk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi: 677 kcal
  • Fedt: 32 g
  • Kulhydrater: 57 g
  • Protein: 40 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Læg træspydene i koldt vand inden der sættes ingredienser på - så undgår du de brænder

  1. Tænd grillen, hvis du ønsker at tilberede retten på grill. Du kan også tilberede i ovn, så skal du tænde ovnen på 220 grader varmluft.
  2. Skær kartoflerne i store både og vend dem med lidt olie og krydr med salt og peber. Grill: Læg kartoflerne i en foliebakke og grill på direkte varme ca. 25 min. og vend dem jævnligt. Ovn: Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ovnen med samme fremgangsmåde.
  3. Glasering til spyd: Rør 1 spsk honning, 2 tsk balsamico, 2 tsk olie sammen.
  4. Skyl peberfrugt, fjern kerner og skær ud i rustikke stykker. Pil løget og skær i brede både. Sæt skiftevis kødstykker, peberfrugt og løgbåde på spyddene og pensl med glasering.
  5. Grill spyddene ca. 8 min. i alt, vend dem jævnligt og pensl evt. igen. Bruger du ovn skal de have samme tid, men nøjes med at vende en gang halvvejs.
  6. Del blomkålen i store buketter. Kog dem dækket med vand tilsat ½ tsk salt i 3 min. Hæld vandet fra.
  7. Skyl lime og riv skallen. Skyl estragon og hak den groft. Rør fløde med estragon, sennep, limeskal og -saft og smag til med lidt salt og peber.
  8. Lige inden servering vendes blomkålen med estragonfløden og serveres til de grillede spyd sammen med grovfritter.