Fyldte græske auberginer med tomat-bulgur salat
40
2 dages holdbarhed

Fyldte græske auberginer med tomat-bulgur salat

God og mættende græsk-inspireret ret med aubergine fyldt med krydret hakket svinekød og serveret med en fyldig tomatsalat med bulgur.

Ingredienser

Allergener
  • Gluten,
  • mælk

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie
  • Olivenolie

Det skal du bruge

Aubergine
1 stk
Hakket svin/kalv
300 g
Løg
½ stk
Hvidløg solo
½ stk
Græsk krydderiblanding
2 tsk
Bulgur
dl
Tomat
3 stk
Kruspersille
1 drys
Salatost i kryddermarinade
100 g
Oliven
25 g
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi: 735 kcal
  • Fedt: 37 g
  • Kulhydrater: 53 g
  • Protein: 49 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Halvér auberginen og skær indmaden ud, så der er ca. ½ cm kant tilbage. Skær auberginekødet i små tern og rør det sammen med svinekødet.
  2. Pil og riv ½ løg og rør det i kødet. Pil hvidløg og pres halvdelen ned i kødet. Tilsæt 2 tsk græsk krydderi, ¾ tsk salt og ¼ tsk peber og bland farsen godt.
  3. Læg de halve auberginer i et smurt ovnfast fad og fordel farsen i dem TIP: Har du fyld tilovers så lav græske frikadeller og læg dem med i fadet. De kan evt. bruges til madpakken næste dag. Bag auberginerne i ovnen ca. 25 minutter.
  4. Kog 1½ dl bulgur i 3 dl vand tilsat ½ tsk salt ca. 12 min. Sluk og lad stå på eftervarmen til det skal bruges. Hæld evt. overskydende vand fra.
  5. Skær tomaterne i skiver og skyl og hak persillen groft.
  6. Fordel bulguren på et fad og læg tomatskiverne ovenpå. Fordel salatost og oliven ovenpå tomaterne og dryp evt. med lidt af marinaden fra osten. Kværn lidt peber over og drys med persille.
  7. Servér tomatsalaten til de bagte auberginer.