Ovnbagt torsk med citronsauce og kartofler
25-35
3 dages holdbarhed

Ovnbagt torsk med citronsauce og kartofler

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • gluten,
  • fisk,
  • mælk,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
  • Mel

Det skal du bruge

Kartofler
400 g
Broccoli
½ stk
Gulerod
2 stk
Torskefilet (har været frosset) (Fisk)
2 stk
Piskefløde (Mælk, Laktose)
1¼ dl
Honning
1 tsk
Hønsebouillon
½ pose
Citron
½ stk
Bredbladet persille
1 drys
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 664 kcal
  • Fedt 36 g
  • Kulhydrater 51 g
  • Protein 35 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Tip fra kokken:

Opbevar fisk ved 2°C. For den bedste smagsoplevelse anbefaler vi, at retten spises som en af de første.

  1. Tænd ovnen og varm op til 175°C.
  2. Kog kartoflerne i letsaltet vand i 20 min. til de slipper, når man stikker i dem.
  3. Del broccoli i buketter. TIP: Brug gerne stokken på broccolien og skær den i mindre tern. Kog med kartoflerne i 3 min. Skræl gulerødder, riv dem groft og læg dem i en skål.
  4. Læg fisken på en bageplade med bagepapir og smør dem med lidt olivenolie. Krydr med salt og peber og bag midt i ovnen i ca. 15 min.
  5. Smelt 1 spsk smør i en kasserolle. Rør ½ spsk mel i. Tilsæt ¾ dl vand lidt ad gangen under konstant omrøring til saucen er lind. Tilsæt piskefløde, honning, bouillon og fintrevet citronskal af ½ citron.
  6. Kog saucen i 4 min. Tilsmag med salt og peber samt ½ spsk citronsaft. Skær resten af citronen i både.
  7. Skyl persillen og hak den groft. Strø persille over saucen og servér den til den ovnbagte fisk med kartofler, broccoli, revne gulerødder og citronbåde.