Fajitalaks med æble/chipotle-slaw, bagte tomater og spinatkartofler
15-20
3 dages holdbarhed

Fajitalaks med æble/chipotle-slaw, bagte tomater og spinatkartofler

Spændende og anderledes mexicansk inspireret fajitalaks serveret med en lækker spicy chipotledressing, stegte tomater og spinatkartofler. Den smager simpelthen forrygende!

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • fisk,
  • soja,
  • mælk

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber

Det skal du bruge

Kartofler
400 g
Cherrytomater
150 g
Laksefilet u. skind (har været frosset) (Fisk)
2 stk
Mexico mix-krydderi
1 pose
Æble
1 stk
Yoghurt naturel (Mælk, Laktose)
2 spsk
Chipotle-sauce (Soja)
½ spsk
Babyspinat
50 g
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 526 kcal
  • Fedt 24 g
  • Kulhydrater 44 g
  • Protein 33 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Tip fra kokken:

Opbevar fisk ved 2°C. For den bedste smagsoplevelse anbefaler vi, at retten spises som en af de første.

  1. Tænd ovnen og varm op til 175°C (Varmluft).
  2. Kartofler: Kog kartoflerne i letsaltet vand, der netop dækker i ca. 15 min. Hæld vandet fra.
  3. Bagte tomater: Skyl tomaterne og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem midt i ovnen.
  4. Fajitalaks: Krydr laksen med Mexico krydderi efter smag. Steg i ovnen sammen med tomaterne i ca. 10 min.
  5. Æble/chipotle-slaw: Skyl æble og riv det groft. Bland med yoghurt og chipotle. Smag til med salt og peber.
  6. Spinatkartofler: Skyl spinaten og kom den i en skål. Vend sammen med de varme kartofler, så spinaten falder lidt sammen. Servér med laks, bagte tomater og æble/chipotle-slaw.