3 dages holdbarhed
Fuldkornspizza bianco med lufttørret skinke og majssalat
3.74 (462)
Under 35 min
9 Ingredienser
Prøv denne skønne pizza bianco med stegte, bløde løg, kartoffelskiver og sprød skinke. Det smager bare dejligt på en hverdagsaften. Serveres med sprød salat med majs. Klimabelastning 1.6 kg CO2e
Prøv denne skønne pizza bianco med stegte, bløde løg, kartoffelskiver og sprød skinke. Det smager bare dejligt på en hverdagsaften. Serveres med sprød salat med majs. Klimabelastning 1.6 kg CO2e
Ingredienser
2 pers
2 pers
Allergener:
- Laktose·
- Gluten·
- Mælk·
- Svovldioxid·
- Byg·
- Hvede
Basisvarerne kan indeholde andre allergener
Basisvarer:
- Olie
- Salt
- Peber
- Mel
Pizzadej fuldkorn
400 g
Rødløg
2 stk
Revet ost
200 g
Bagekartoffel
1 stk
Rosmarin, frisk
½ pakke
Lufttørret skinke
4 skiver
Salatmix Toscana
100 g
Majskerner
140 g
Æbleeddike
1 spsk
Næringsindhold (per portion)
- Energi: 1214 kcal
- Fedt: 43 g
- Kulhydrater: 147 g
- Protein: 60 g
Oplysninger om allergener
Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.
Sådan gør du
Tip fra kokken:
Dejen bør opbevares ved 2 gr. for at undgå at hævningen starter. Læg den på køleelementet i køleskabet.
Tag dejen ud af køleskabet ca. ½ time før, hvis du har tid. Tænd ovnen på 220ﹾC varmluft og lad pladerne blive varme i ovnen. Drys lidt mel på køkkenbordet, rul dejen tyndt ud og læg på bagepapir.
Pil løg, del dem og skær dem i tynde skiver. Varm en pande op med lidt olie og steg løgene bløde ved middelvarme ca. 10 min. De må ikke blive brankede.
Skyl og tør kartoflen og skær den i så tynde skiver som muligt, evt. på et mandolinjern.
Fordel de stegte løg jævnt i et tyndt lag på pizzaerne. Fordel kartoffelskiver ovenpå løgene og krydr med salt, peber og plukket rosmarin efter smag.
Fordel ost på pizzaerne. Riv skinken i strimler og fordel den ovenpå osten.
Læg pizzaerne over på de varme bageplader og bag dem i ovnen i ca. 10-12 min. til osten er smeltet, skinken er sprød og dejen er gennembagt.
Hæld væden fra majsene og bland med salat i en skål. Pisk æbleeddike med 1½ spsk olie og lidt salt og peber. Dryp dressingen over salaten. Skær pizzaerne i passende stykker og servér med salaten.
Håber maden smager!