Klassiske frikadeller med bagte rødbeder
30-40
3 dages holdbarhed

Klassiske frikadeller med bagte rødbeder

En original, dansk klassiker, som alle børn (og voksne) vil elske, serveret med kartofler, sauce og surt - vi har tilført det sunde twist med bagte rødbeder.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • æg,
  • gluten,
  • mælk,
  • selleri,
  • sennep,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie
  • Mel

Det skal du bruge

Kartofler
400 g
Løg
½ stk
Hakket gris & kalv
300 g
Pasteuriseret æg (Æg)
1 bæger
Rødbede
2 stk
Majsstivelse
½ pose
Piskefløde (Mælk, Laktose)
2½ dl
Grøntsagsbouillon
½ pose
Kulør
1 tsk
Drueagurk i skiver (Selleri, Sennep)
½ glas
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 1059 kcal
  • Fedt 67 g
  • Kulhydrater 73 g
  • Protein 42 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 200°C (Varmluft). Kog kartoflerne i rigeligt letsaltet vand i ca. 20 min.
  2. Fars: Skræl og riv løg groft. Rør kødet med lidt salt og peber. Tilsæt løget, æg, 1 spsk mel, ½ dl vand, og rør det godt sammen.
  3. Skræl rødbeder og skær i tynde både. Læg dem på en bageplade med bagepapir og vend med lidt olie, salt og peber. Bag i ovnen ca. 20 min. så de stadig har lidt bid.
  4. Frikadeller: Varm en pande op med lidt olie. Form farsen til 4 frikadeller pr. person med en spiseske. Brun frikadellerne ca. 2 min. på hver side. Skru ned til middel varme og steg ca. 4 min. mere på hver side til de er gennemstegte. Læg på et fad og hold dem lune.
  5. Majsstivelse: Rør majsstivelsen med en smule koldt vand.
  6. Sauce: Kom fløde på panden fra frikadellerne og lad det koge op. Tilsæt bouillon og majsstivelse lidt ad gangen, under omrøring, til den ønskede konsistens. Kog saucen ca. 3-4 min. og kom lidt kulør i, så den bliver lysebrun. Smag til med salt og peber.
  7. Servér frikadellerne med sauce, kartofler, bagte rødbeder og surt.