20
5 dages holdbarhed
Misomarinerede wokstrimler med nudler og grønt
Japansk inspireret ret med miso, soja, chilisauce og sesamolie. Wokstrimlerne laves med kål, gulerødder og peberfrugt og serveres med nudler i en skøn og hurtig wokret.
Ingredienser
2 pers
Allergener
- Gluten,
- soja,
- sesamfrø
Basisvarerne kan indeholde andre allergener
Basisvarer
- Salt
- Peber
Det skal du bruge
Nudler
125 g
Strimler af oksekød
300 g
Sojasauce (Gluten, Soja)
3 spsk
Sesamolie (Soja, Sesamfrø)
½ spsk
Misopasta (Soja)
1½ spsk
Sambal oelek
1 tsk
Savoykål
⅓ stk
Gulerod
200 g
Rød peber
1 stk
Honning
1 tsk
Ernæringsberegning (pr. portion)
- Energi 669 kcal
- Fedt 21 g
- Kulhydrater 76 g
- Protein 44 g
Oplysninger om allergener
Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.
Sådan gør du
- Bring vand i kog, tilsæt ½ tsk salt og kog nudlerne efter anvisning på pakken. Hæld nudlerne i en sigte og skyl hurtigt med koldt vand.
- Bland halvdelen af sojaen, sesamolie, halvdelen misoen og halvdelen sambal oelek. Vend kødet godt rundt i marinaden og lad det stå til det skal steges.
- Skyl kålen. Tag kålbladene fra, tør dem og læg dem på et fad. Snit resten af kålen fint.
- Skræl gulerødder, skær dem i tynde skiver på tværs. Skyl peberfrugt og fjern kerner. Skær peberfrugt i tynde strimler.
- Varm en wokgryde eller dyb pande op ved høj varme, lynsteg kødet ca. 2 min. Tilsæt grønsagerne og lynsteg endnu 2-3 min. Kom resten af marinaden ved, steg et kort øjeblik og smag til med salt og peber.
- Rør soja, miso og sambal oelek sammen og smag til med honning til en misodip.
- Fordel nudlerne i kålbladene, kom kød og grønsager hen over. Server straks med misodip til at dryppe over.