Grillspyd med oksekød, blomkål i estragonfløde og grovfritter

Grillspyd med oksekød, blomkål i estragonfløde og grovfritter

45 min693 kcal pr. portion Holder 5 dage
Grillspyd er altid populære, her er det oksekød der er sat på spyd med peberfrugt og løg. Den cremede blomkål i estragonfløde er overraskende lækker som tilbehør sammen med de klassiske grovfritter. Retten kan også laves i ovn.
3.63
DelPrint
2 Personer

Det skal du bruge

500 g kartofler
1 spsk honning
2 tsk balsamico, rød
½ stk peberfrugt gul
½ stk rødløg
250 g tern af oksekød
½ stk blomkål
½ stk lime
1 drys estragon
1 dl piskefløde
1 tsk sennep

Du skal selv have

salt, peber, olie

Fremgangsmåde

1
Tænd grillen. Du kan også grille spyddene i ovnen.
2
Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Skær kartoflerne i store både og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend dem med lidt olie og krydr med salt og peber. Bag dem i ovnen ca. 25 minutter. TIP: Du kan også grille dem i en foliebakke på grillen - samme fremgangsmåde.
3
Glasering til spyd: Rør 1 spsk honning, 2 tsk balsamico, 2 tsk olie sammen.
4
Skyl peberfrugt, fjern kerner og skær den halve ud i rustikke stykker. Pil løget og skær halvdelen i brede både.
5
Fordel kødstykker, peberfrugt og løgbåde på spyddene. Pensl spyddene med glasering. Grill spyddene ca. 8 minutter i alt, vend dem jævnligt og pensl evt. igen.
6
Del blomkålen i store buketter. Kog dem dækket med vand tilsat ½ tsk salt i 3 minutter. Hæld vandet fra.
7
Skyl lime og riv skallen af halvdelen. Skyl estragon og hak den groft. Rør 1 dl fløde med estragon, 1 tsk sennep, limeskal og saft af ½ lime og smag til med lidt salt og peber. Lige inden servering vendes blomkålen med estragonfløden og serveres til de grillede spyd sammen med grovfritter.

Ugens tips

TIP til ovn: Læg spyddene på en bagerist beklædt med bagepapir og bag dem med i ovnen sammen med kartoflerne de sidste ca. 8-10 minutter, følg samme vejledning som til grill med pensling og vending af spyd.

Næringsindhold

Energi pr. portion: 2901 kJ/ 693 kcal
Inhold
Pr. portion
Fedt
32 g
heraf mættede fedtsyrer
14.78 g
Kulhydrat
61.6 g
heraf sukkerarter
20.36 g
Protein
39.73 g
Salt
1.03 g
Kostfibre
10.49 g

Allergener

Mælk
Selleri
Sennep
Svovldioxid

Andre retter du måske kan lide