Grillpølser med ramsløg og sommerlig peach melba-salat
25-35
Glutenfri
4 dages holdbarhed

Grillpølser med ramsløg og sommerlig peach melba-salat

Skøn og nem grillegnet ret med slagterens lækre grillpølser med ramsløg og hertil en lækker peach melba salat og stegte kartofler - det smager af sol og sommer.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • æg,
  • mælk,
  • sennep,
  • svovldioxid

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Olie
  • Salt
  • Peber

Det skal du bruge

Radiser
½ pose
Snittet spidskål
125 g
Salatost i kryddermarinade (Mælk, Laktose)
50 g
Fersken
1 stk
Hindbærvinaigrette (Svovldioxid)
2 spsk
Grov grillpølse m. ramsløg
4 stk
Sennep (Sennep, Svovldioxid)
2 spsk
Mayonnaise (Æg)
2 spsk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 866 kcal
  • Fedt 76 g
  • Kulhydrater 12 g
  • Protein 32 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd grillen, hvis du ønsker at tilberede retten på grill. Ellers tænd ovnen og varm op til 200°C (Varmluft).
  2. Bagte kartofler: Skær kartoflerne i halve og bland med lidt olie, salt og peber. Grill: Læg dem i en alubakke eller pak dem i 2 pakker med dobbelt stanniol og grill på direkte varme under låg ca. 20 min. Hold øje med dem, da temperaturen kan variere meget. Ovn: Fordel dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i 15-20 min.
  3. Peach melba-salat: Skyl radiserne og skær dem i tynde skiver og bland dem med spidskålen. Hæld væden fra osten og fordel den over salaten. Vask fersken, del og fjern stenen. Skær i tynde både og fordel dem over salaten. Ryst posen med vinaigrette og dryp over salaten.
  4. Grillpølser: Læg pølserne på grillen på direkte varme og vend dem jævnligt i ca. 10 min. Alternativt steg dem i lidt olie på en pande.
  5. Bland sennep og mayonaise og servér som dyppelse til de grillede pølser og kartofler med peach melba-salat til.