Grillstegte lammekoteletter med rosmarinsauce
25
5 dages holdbarhed

Grillstegte lammekoteletter med rosmarinsauce

De grillstegte lammekoteletter krydret med friskpresset hvidløg får selskab af en smagfuld sauce med frisk rosmarin. Super nem og rigtig lækker ret. Perfekt til en grillaften også på en hverdag. Kødet har været frosset og må ikke genindfryses.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • mælk,
  • selleri

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber

Det skal du bruge

Kartofler
500 g
Lammekotelet
600 g
Hvidløg
1 fed
Broccoli
½ stk
Grøntsagsbouillon (Selleri)
½ terning
Rosmarin, frisk
1 drys
Friskost med hvidløg og urter (Mælk, Selleri, Laktose)
100 g
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 1339 kcal
  • Fedt 103 g
  • Kulhydrater 48 g
  • Protein 54 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Tip fra kokken:

Kødet har været frosset og må ikke genindfryses.

  1. Tænd grillen (eller varm olie op på en pande). Kog kartoflerne ca 15 min.
  2. Dup koteletterne tørre med køkkenrulle, krydr dem med 1 fed presset hvidløg, salt og peber. 
  3. Skyl broccoli, del i store buketter. Kog dem 5-6 min. Kog vand til bouillon og opløs ½ terning i 2½ dl vand.
  4. Grill/steg kødet 1 min på hver side ved direkte/høj varme. Læg dem på indirekte varme/skru ned til middelvarme og steg yderligere ca. 2 min. på hver side (kødet må gerne være let rosa).
  5. Læg de færdigstegte koteletter på et fad og dæk med stanniol, så de holdes lune. Kom bouillon på panden og kog den ind til ca. det halve. Skyl og hak rosmarin fint, tilsæt den sammen med 100 g philadelphia til bouillonen. Varm igennem uden at det koger.
  6. Smag saucen til med salt og peber. Hæld vandet fra broccoli og kartofler. Servér koteletterne med sovs, broccoli og kartofler.