Glaseret asiatisk kalkun i tortilla
20-30
Laktosefri
3 dages holdbarhed

Glaseret asiatisk kalkun i tortilla

Med inspiration fra den berømte Pekingand har vi lavet denne kalkun i wrap med friske grøntsager. Det er både tæt på og alligevel langt fra pekinganden, men det smager fantastisk!

Ingredienser

Allergener
  • Gluten,
  • soja,
  • sesamfrø,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Sukker
  • Olie
  • Salt
  • Peber

Det skal du bruge

Ingefær
10 g
Solo hvidløg
⅓ stk
Sojasauce (Gluten, Soja, Hvede)
2 spsk
Kalkunstrimler
275 g
Tortilla-wrap (Gluten, Hvede)
4 stk
Rødløg
½ stk
Forårsløg
3 stk
Kinakål
¼ stykke
Rød peber
1 stk
Hoisinsauce (Gluten, Soja, Sesamfrø, Hvede)
2 spsk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 628 kcal
  • Fedt 12 g
  • Kulhydrater 87 g
  • Protein 43 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader til tortillaerne TIP: Du kan også varme dem i microovnen 20 sek. pr stk.
  2. Skræl og riv ingefær. Pil og riv ⅓ fed hvidløg. Bland 2 spsk sojasauce, 1½ spsk sukker, ingefær og hvidløg i en skål.
  3. Brun kødet i lidt olie. Hæld saucen på panden og vend kødet godt rundt i glaseringen. Steg ca. 2 min. til saucen er stegt lidt ind. Læg kødet inkl. væde på en tallerken.
  4. Varm 4 tortillaer i ovnen i 10 min. pakket ind i stanniol, eller i microovnen uden stanniol lige inden servering.
  5. Pil ½ løg, skær i grove både. Varm olie på panden og steg løgene til de er møre ca. 4 min. Skyl forårsløg, kinakål og peberfrugt, skær i små stykker og lad dem stege med på panden 2-3 min. Hæld kødet inkl. væde tilbage på panden, varm godt 1 min. og smag evt. til med lidt salt og peber.
  6. Fyld tortillaerne med kød, grøntsager og hoisinsauce og servér.