Sådan laver du din egen Buddha bowl

Hvis du ønsker en mere sund og varieret kost, skulle du virkelig prøve at lave en Buddha Bowl. Retten er den perfekte familieret, da den er sund, nærende og super nem at variere. Lyder det som noget for dig, får du her to opskrifter på skønne Buddha bowls.

Hvad er en Buddha bowl?

En Buddha bowl er en sund og vegetarisk ret med små portioner af forskellige ingredienser serveret i en dyb skål. Retten består af forskellige grøntsager samt protein og kulhydrater fra for eksempel vildris, quinoa, bulgur, bønner eller kikærter. Retten har et karakteristisk udseende, idet ingredienserne anrettes hver for sig i en dyb skål, hvorefter de eventuelt toppes med for eksempel nødder, krydderurter eller lignende. Det giver retten et smukt og farverigt udseende.

Hvordan retten har fået sit navn, er der stor uenighed om. Mens nogle mener, at navnet skyldes, at skålens form kan sammenlignes med Buddhas buttede mave, hævder andre, at navnet skyldes rettens fundament om sund, nærende og varieret kost.

Noget af det mest geniale ved en Buddha Bowl er, at den kan varieres alt efter årstiden og hvad du har liggende derhjemme i køkkenet. Du vælger helt selv, hvilke grøntsager, bønner, ris, korn, nødder, krydderurter og lignende du vil bruge i din Buddha Bowl. Det gør retten til den ultimative ‘tøm køleskabet’ ret.

Frokostbowl med jordbær, banan og figner

Kunne du tænke dig en lækker bowl til morgenmad, kan du med fordel lave denne bowl med jordbær, banan og figner. Den er super nem og hurtige at lave og smager dejligt.

Buddha bowl

Det skal du bruge:

  • Grød efter eget ønske
  • 1 banan
  • 200 g jordbær
  • 4 stk figner
  • 4 spsk granola
  • 4 spsk kokosflager
  • Mynte
  • Honning

Sådan gør du:

  1. Fordel grøden i en skål.
  2. Top grøden med jordbær og figner skåret i halve og en banan skåret i skiver. Sørg for, at ingredienserne ligger hver for sig.
  3. Top til sidst med granola, kokosflager, mynte og honning. Retten kan serveres kold eller varm.

Kokkens tip! Du kan helt selv vælge, hvilken slags grød og hvilke ingredienser du vil bruge i din frokostbowl. Det gør faktisk den til den perfekte ‘tøm køleskabet’ ret.

Buddha bowl med quinoa, grønkål og broccoli

Vil du prøve med en Buddha bowl til aftensmad foreslår vi en bowl med quinoa, grønkål og broccoli. Den er pakket med grøntsager, så du får al den bæring, du ahr brug for.

Buddha bowl

Det skal du bruge:

  • 250 g quinoa mix
  • 2 stk gule beder
  • 2 stk bolsjebeder
  • 200 g grønkål
  • 250 g broccoli
  • 100 g
  • 50 g valnødder
  • 1 pk spirer
  • Chiliflager
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Sådan gør du:

  1. Varm ovnen op til 210 grader varmluft.
  2. Kog quinoaen efter anvisningen på pakken.
  3. Skræl de gule beder og bolsjebederne. Skær de gule beder i både og put dem over på en bageplade med bagepapir. Vend i lidt olie, salt og peber og bag i ovnen i 25-30 minutter. Skær bolsjebederne i tynde skiver, gerne med et mandolinjern, hvis du har det.
  4. Grønkålschips: skyl og tør grønkålen og skær de groveste stængler fra. Læg over på en bageplade med bagepapir og vend i olie, salt og peber. Bag i ovnen i ca. 10 minutter, til grønkåldsbladene er sprøde, uden at være brændte.
  5. Kog broccolien i 2-3 minutter i let saltet vand.
  6. Anret ingredienserne i en dyb tallerken på en måde, så alle ingredienserne ligger hver for sig.
  7. Hæld lidt olivenolie i en skål med chiliflager og rør rundt. Hæld chiliolien ud over ingredienserne.

Vil du have mere inspiration til sund madlavning? Gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du kan finde 800+ opskrifter, der giver gode smagsoplevelser på tallerkenen.