Kalorielet
Laktosefri
5 dages holdbarhed
Pokebowl med laks
4.1 (116)
Under 30 min
13 Ingredienser
Pokebowl med ris, syltet løg, sesamdressing, grøntsager, koriander og lime
Pokebowl med ris, syltet løg, sesamdressing, grøntsager, koriander og lime
Ingredienser
2 pers
2 pers
Allergener:
- Æg·
- Gluten·
- Fisk·
- Soja·
- Sesamfrø·
- Svovldioxid·
- Hvede
Basisvarerne kan indeholde andre allergener
Basisvarer:
- Sukker
- Salt
Basmatiris
135 g
Fennikel
½ stk
Rødløg
1 stk
Hvidvinseddike
2 spsk
Sesamfrø
½ pose
Forårsløg
½ bundt
Æble
½ stk
Skoleagurk
1 stk
Koriander, frisk
½ pakke
Lime
½ stk
Varmrøget laks (har været frosset)
2 stk
Teriyakisauce
2 spsk
Sesamsauce
1 spsk
Næringsindhold (per portion)
- Energi: 581 kcal
- Fedt: 17 g
- Kulhydrater: 75 g
- Protein: 32 g
Oplysninger om allergener
Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.
Sådan gør du
Kog risene som anvist på posen.
Skær top og bund af fennikel. Pil rødløg. Skær begge i meget tynde skiver evt. på et mandolinjern. Bland hvidvinseddike, 1 spsk sukker og lidt salt i en skål. Kom løg og fennikel i, vend det godt rundt og sæt til side.
Rist sesamfrø på en tør pande til de får lidt farve.
Skyl og skær forårsløg i tynde skiver. Skær æble og agurk i tern. Pluk koriander og hak det groft. Del lime i kvarte.
Fjern skindet fra laksen. Del den forsigtigt i mindre stykker med en kniv eller fingrene.
Fordel risene i skåle og kom teriyakisauce over dem. Læg laks, æble, agurk, forårsløg, syltet rødløg og fennikel hver for sig ovenpå risene. Dryp sesamsauce på grøntsagerne. Drys med koriander og sesamfrø og servér med limebåde.
Håber maden smager!