Chili sin carne med majssalsa
35-45
Vegetar
5 dages holdbarhed

Chili sin carne med majssalsa

En meget lækker og fyldig chili til en kødfri dag tilberedt med svampe, som giver retten god smag og masser af umami. En ret med både saft og kraft.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • mælk

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Olie
  • Salt
  • Peber

Det skal du bruge

Fuldkornsris
135 g
Champignon
250 g
Forårsløg
1 bundt
Hvidløg
1 fed
Gulerod
2 stk
Rød peber
1 stk
Chilibønner
1 dåse
Hakkede tomater
½ dåse
Creme fraiche (Mælk, Laktose)
2 spsk
Koriander, frisk
½ pose
Majskerner
140 g
Tomat
2 stk
Rød chili
½ stk
Lime
½ stk
Nachochips
½ pose
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 809 kcal
  • Fedt 22 g
  • Kulhydrater 125 g
  • Protein 28 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Ris: Kog risene som anvist på posen.
  2. Fjern evt. jordrester fra svampene med en blød børste eller et stykke køkkenrulle. Skær svampene i skiver.
  3. Skyl forårsløg og snit dem fint. Hak hvidløg fint. Skræl gulerod og riv groft. Skyl peberfrugt, fjern kernerne og skær i små tern.
  4. Varm 1 spsk olie i en tykbundet gryde og svits svampe, forårsløg, hvidløg, gulerod og peberfrugt i 4 min. Smag til med salt og peber.
  5. Tilsæt chilibønner og hakkede tomater og bring retten i kog. Skru ned for varmen og lad retten simre under låg i ca. 10 min.
  6. Majssalsa: Del limen i to. Skyl og skær tomaterne i tern. Hak chili fint og koriander groft. Bland det hele med majs uden væde, smag til med lime, salt og peber.
  7. Anret portionsvis og servér med nachos, salsa og creme fraiche.