Hakkebøf med sennep, sesam, spidskålsslaw og kartofler
30
5 dages holdbarhed

Hakkebøf med sennep, sesam, spidskålsslaw og kartofler

Lidt anderledes hakkebøf pakket ind i sennep og sesam og serveret med fyldig 'slaw' af spidskål og kartofler

Ingredienser

Allergener
  • Mælk,
  • selleri,
  • sennep,
  • sesamfrø,
  • svovldioxid

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie

Det skal du bruge

Kartofler
400 g
Hakket oksekød
300 g
Sesamfrø
2 tsk
Creme frisk
1 dl
Sennep
2+1 tsk
Honning
1 spsk
Balsamico lys
1 spsk
Pastinak/persillerod
100 g
Spidskål
¼ stk
Bladselleri
1 stilk
Æble
1 stk
Bredbladet persille
1 drys
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi: 610 kcal
  • Fedt: 23 g
  • Kulhydrater: 62 g
  • Protein: 40 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Kog kartoflerne i letsaltet vand i 20 min. til de slipper, når man stikker i dem.
  2. Tænd grillen, hvis du ønsker at tilberede retten på grill.
  3. Hakkebøf: Form 2 (3)* hakkebøffer. Smør hver hakkebøf med 1 tsk sennep og vend dem i sesam. Brun bøfferne hurtigt i smør eller olie på en varm pande (eller på grillen) og steg dem færdige 5-6 min. på hver side ved middelvarme. Krydr med salt og peber.
  4. Dressing: Rør creme frisk, sennep, honning og balsamico sammen og smag til med salt og peber.
  5. Spidskålsslaw: Riv pastinak på den grove side af et rivejern. Snit spidskålen fint. Skær bladselleri i tynde skiver. Skær æble i både, fjern kernehus og snit bådene i mindre stykker. Vend grønsagerne i dressingen og lad det trække, indtil resten er klar.
  6. Skyl og hak persillen groft
  7. Anret bøfferne med spidskålsslaw og kartofler drysset med hakket persille.