Æggewraps med rødløgsrelish, rødbedehummus og svampe
25-35
Vegetar
Laktosefri
Glutenfri
4 dages holdbarhed

Æggewraps med rødløgsrelish, rødbedehummus og svampe

Forrygende og lækker ret til en kødfri dag. Der er masser af smag og knald på farverne i denne spændende og anderledes sammensætning med æggepandekager med tilbehør.

Ingredienser

Allergener
  • Æg

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie

Det skal du bruge

Rødbeder
150 g
Persille, bredbladet
½ pakke
Æg
4 stk
Bagepulver
¼ tsk
Kikærter
½ dåse
Spidskommen
1 tsk
Citronsaft
1 spsk
Champignon
250 g
Syltede rødløg
45 g
Snittet spidskål
300 g
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 537 kcal
  • Fedt 32 g
  • Kulhydrater 35 g
  • Protein 27 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Skræl rødbeder, skær i 2x2 cm tern og kog dem møre i ca. 12 min. i vand, der lige dækker.
  2. Skyl og hak persille. Blend eller pisk æg, ¾ af persillen, bagepulver, salt og peber til en ensartet konsistens.
  3. Varm en pande op med olie. Steg 2 tynde æggewraps og lad dem køle let af.
  4. Rødbedehummus: Hæld vandet fra rødbederne. Blend rødbeder, kikærter uden væde, spidskommen, citronsaft, ½ tsk salt, 2 spsk olie og evt. lidt vand til en lækker cremet hummus.
  5. Rens svampene og skær i grove stykker. Rist hårdt af på en pande med lidt olie. Smag til med salt og peber.
  6. Hæld syltede rødløg og snittet kål i skåle.
  7. Servér æggepandekagerne med rødbedehummus, kål og svampe. Top med syltede rødløg og drys med det sidste persille.