Stegt fisk med bagte balsamicorødder og dildsauce
30-40
Glutenfri
3 dages holdbarhed

Stegt fisk med bagte balsamicorødder og dildsauce

Masser af lækre rødder bagt i balsamico og en dejlig dildsauce giver den stegte fisk flot selskab. En fantastisk ret med masser af velsmag.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • fisk,
  • mælk,
  • svovldioxid

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Olie
  • Peber

Det skal du bruge

Rødbede
1 stk
Pastinak
1 stk
Gulerod
2 stk
Rød balsamico (Svovldioxid)
1½ spsk
Kartofler
400 g
Torskefilet (har været frosset) (Fisk)
2 stk
Forårsløg
1 bundt
Dild, frisk
½ pose
Skalotteløg
½ stk
Madlavningsfløde (Mælk, Laktose)
1½ dl
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 489 kcal
  • Fedt 13 g
  • Kulhydrater 61 g
  • Protein 33 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Tip fra kokken:

Opbevar fisk ved 2°C. For den bedste smagsoplevelse anbefaler vi, at retten spises som en af de første.

  1. Tænd ovnen og varm op til 200°C (Varmluft).
  2. Skræl rodfrugterne, skær i tern og vend med balsamicoeddike. Krydr med salt og peber og læg tæt i et ildfast fad. Halvér kartoflerne og bland med olie, salt og peber. Læg på en bagerist med bagepapir. Bag kartofler og rodfrugter i ovnen i ca. 20 min. 
  3. Dup fisken tør med køkkenrulle og krydr med salt og peber. Varm en pande godt op med lidt olie. Steg fisken 3-4 min. på hver side.
  4. Skyl imens forårsløg, tør og snit i helt tynde skiver. Hak dild groft. Pil skalotteløg og skær i tynde ringe.
  5. Bring fløde i kog i en lille gryde. Tilsæt skalotteløg og forårsløg og lad koge i 2-3 min. Smag til med salt og peber og rør dild i saucen, men gem lidt dild til pynt.
  6. Fordel en portion dildsauce på hver tallerken og anret et stykke fisk ovenpå. Top med dild og servér bagte rodfrugter og kartofler til.