Marineret flanksteak med cremet grønt og pasta
20
5 dages holdbarhed

Marineret flanksteak med cremet grønt og pasta

Super nem og lækker grillegnet ret med squash og hvidkål i flødesauce vendt med pasta og smagt til med frisk citron. Hertil stegt eller grillet marineret flanksteak.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • gluten,
  • mælk,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie

Det skal du bruge

Fuldkornspasta (Gluten, Hvede)
250 g
Squash
½ stk
Blomkål
⅓ stykke
Hvidløgsmarineret flanksteak
275 g
Citron
½ stk
Letmælk (Mælk, Laktose)
1½ dl
Saucejævner (Mælk, Laktose)
½ spsk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 761 kcal
  • Fedt 20 g
  • Kulhydrater 98 g
  • Protein 46 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd grillen, hvis du ønsker at grille kødet. 
  2. Sæt en gryde med rigeligt vand over til pastaen. Når det koger tilsættes ½ tsk salt og 250 g pasta. Kog ca. 10 minutter, den må gerne have lidt bid. Hæld vandet fra pastaen.
  3. Skyl ½ squash og del blomkålen i små buketter. Skær squash i rustikke stykker på ca. 2x3 cm.
  4. Krydr flanksteak med lidt groft salt og peber og brun den på en varm pande, gerne en grillpande, ved høj varme på begge sider. Steg den derefter ca. 4 min. på hver side. Tag den af panden, dæk til og lad hvile til servering. På grill: Benyt samme fremgangsmåde ved direkte varme.
  5. Vask ikke panden af men tilsæt lidt olie og steg blomkål 2 min. Tilsæt squash og vend det godt rundt 2-3 min. Riv skal af ½ citron og tilsæt godt halvdelen samt 1 spsk citronsaft.
  6. Bland 1½ dl mælk og ½ spsk saucejævner og vend det i grøntsagsblandingen og varm igennem. Smag til med salt og peber.
  7. Tilsæt pastaen eller servér den til. Drys det sidste citronskal over lige inden servering.
  8. Skær kødet ud i helt tynde skiver på den korte led og servér sammen med pasta og grøntblandingen.