Indiske grøntsagsrösti i burgerbolle med mangodip
30
Vegetar
4 dages holdbarhed

Indiske grøntsagsrösti i burgerbolle med mangodip

Fyldige og smagsfulde grøntsagsrösti med indiske krydderier, serveret som burger med frisk salat og tomat samt en god mangodip. Perfekt til den kødfrie dag.

Ingredienser

Allergener
  • Æg,
  • mælk,
  • byg,
  • hvede,
  • rug

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Olie
  • Peber
  • Mel

Det skal du bruge

Røde linser
1 dl
Sød kartoffel
300 g
Rødløg
1 stk
Garam masala
1 spsk
Hvidløg solo
½ stk
Æg pasteuriseret
1 bæger
Tomat
1 stk
Hjertesalat
1 stk
Burgerbolle
2 stk
Creme frisk
1 dl
Mangochutney
1 spsk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi: 657 kcal
  • Fedt: 15 g
  • Kulhydrater: 103 g
  • Protein: 27 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Kog 1 dl linser i 2 dl vand tilsat ½ tsk salt i 7 min. Hæld vandet fra.
  2. Pil løg, del og skær i tynde skiver. Steg løg blødt i lidt olie ved middel til lav varme på en pande ca. 5 min. Læg dem i en lille skål.
  3. Skræl og riv kartofler. Bland kogte linser med revet kartoffel, 1 spsk garam masala, ½ tsk salt og lidt peber, ½ presset hvidløg, 1 spsk mel og 1 æg.
  4. Varm panden fra løgene op igen med lidt olie ved høj varme. Form kartoffelmassen til 4 rösti, klap dem så flade du kan og steg dem 4-5 min. på hver side. Skru ned undervejs, så de ikke brænder på.
  5. Flæk bollerne og rist dem på en brødrister på begge sider.
  6. Skær imens tomat i tynde skiver og skyl salat og skær i grove strimler.
  7. Rør creme frisk med mangochutney og smør på de halve boller. Læg salat, rösti, tomat og løg på. Dryp evt. med ekstra dip.