Cremet risotto med tomat og bacon
40
5 dages holdbarhed

Cremet risotto med tomat og bacon

Tankerne vandrer til Italien, når man nyder smagen af denne nemme risotto lavet med hvidvin og friskost. Blandet med bacon og tomat giver det en lækker smagfuld risotto - præcis som italienerne spiser den.

Ingredienser

Allergener
  • Mælk,
  • selleri,
  • svovldioxid

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Olie
  • Salt
  • Peber

Det skal du bruge

Bacon
6 skiver
Hvidløg solo
½ stk
Rødløg
½ stk
Bouillon, Grøntsag
1 pose
Hvidvin
¾ dl
Risottoris
175 g
Cherrytomat
250 g
Friskost
50 g
Kruspersille
1 drys
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi: 881 kcal
  • Fedt: 50 g
  • Kulhydrater: 87 g
  • Protein: 21 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Riv eller skær 6 skiver bacon i små stykker. Varm 2 tsk olie i en stor gryde og steg baconen. Pil og pres imens hvidløg. Pil ½ rødløg og skær i tynde skiver.
  2. Bring 6 dl vand i kog i en gryde eller el-kedel, og opløs bouillonterningen i vandet. Tilsæt ¾ dl hvidvin og rør rundt til bouillonen er helt opløst.
  3. Kom hvidløg og rødløg i gryden med bacon og steg ved middel varme i 1-2 min. Tilsæt 175 g risottoris og steg videre i 2 min. 
  4. Tilsæt gradvis den varme bouillon til risottoen. Rør hele tiden i gryden til væsken er absorberet og risene kogt, ca. 20 min. Risene må gerne have lidt bid. 
  5. Skyl 250 g tomater og skær dem i kvarte. Skyl og hak persille. Rør 50 g Philadelphia i risottoen og tilsæt tomaterne. Kog videre 1 min. Smag til med salt og peber, drys med persille og servér.